Livsforlængende aids-medicin strømmer ind i Zambia i det sydlige Afrika. De lave priser på kopimedicin og penge fra Den Globale Fond for bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria og den amerikanske præsidents katastrofeplan, har gjort det muligt for den zambiske regering at give 35.000 mennesker adgang til den antiretrovirale aids-medicin, ARV.
Sundhedsmyndighederne vurderer, at op mod 200.000 mennesker har brug for medicinen.
Men medicinudlevering og overvågning af patienterne foregår kun på de store hospitaler i byerne. Næste skridt er at nå ud til distriktshospitalerne, og derefter til sundhedsklinikkerne, som ligger langt ude på landet.
”Adgangen til medicinen og omkostningerne ved at nå frem til den er et kæmpeproblem. Behandlingsstederne kan ligge 100-200 kilometer væk, transporten koster penge, hvis der overhovedet er transport muligheder,” siger Karen Sichenga. Hun er ansvarlig for aidsprogrammer i den kristne paraplyorganisation CHAZ. Organisationen repræsenterer missionshospitalerne i Zambia, som leverer op mod halvdelen af sundhedsydelserne i landområderne.
På denne baggrund har Folkekirkens Nødhjælp besluttet at starte et pilotprojekt med uddeling af livsforlængende aids-medicin i to af Zambias yderdistrikter. På CHAZ’s sundhedsklinikker i Chipembi og Fiwale, henholdsvis 80 og 250 kilometer fra hovedstaden Lusaka, vil 90 hiv-smittede få glæde af medicinen.
Normalt foregår uddeling af medicin på hospitaler med læger og sygeplejersker, der med dyrt maskineri måler patienternes virustal og vurderer, om patienten skal modtage behandling. Efterfølgende kommer patienten til kontrol en gang om måneden, hvor medicinen justeres. Men i pilotprojektet er der ingen dyre maskiner til at måle virus, og det er almindeligt sundhedspersonale, som skal følge patienterne.
”Projektet kan have en stor fremtid, hvis resultaterne viser, at vi kan varetage medicinsk behandling for færre penge. Det vil være en potentiel fordel for det zambiske sundhedssystem, så de kan udvide uddeling af aids-medicin til yderområderne,” siger Martin Rosenkilde, der er aids-programmedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp.
Det lokale sundhedspersonale i Chipembi og Fiwale har fået undervisning i at vurdere patienternes virustal og eventuelle bivirkninger ud fra et almindeligt helbredstjek. Martin Rosenkilde vurderer, at metoden vil være fem-seks gange billigere end den måde, uddelingen af medicin foregår på i dag.
Til gengæld kan der være risiko for, at sundhedspersonalet fejlvurderer patientens tilstand både før og efter behandlingen er påbegyndt.
”Men på den anden side når vi ud til de fattigste. Vi forlænger deres liv, forbedrer deres livskvalitet og gør det muligt for de hiv-smittede at fortsætte med deres arbejde, så de kan forsørge deres familier. Dem, der modtager medicinen, kan også blive vigtige fortalere for at bekæmpe udstødelse af de smittede,” siger Martin Rosenkilde.
Både personalet på sundhedscenteret i Chipembi og CHAZ oplever, at flere vælger at blive testet for hiv, efter at medicinen langsomt begyndte at komme på gaden i begyndelsen af 2004. I Chipembi er personalet også overbevist om, at flere hiv-smittede vil stå frem, hvis medicinen bliver tilgængelig i området. Den billigere måde at uddele aids-medicin er blevet afprøvet i Haiti med stor succes, og Karen Sichenga fra CHAZ tøver heller ikke med at starte pilotprojektet.
”Det er ikke retfærdigt, at hiv-smittede i yderdistrikterne skal vente på, at der kommer maskiner, der kan tælle virusmængden i kroppen,” siger hun.
Pilotprojektet skal foreløbigt køre i tre år, men Folkekirkens Nødhjælp forpligter sig til, at aids-patienterne fortsætter deres behandling.