To måneder efter en katastrofe plejer man normalt at være gået fra den akutte nødhjælpsfase ind i rehabiliteringsfasen, hvor man tager fat på reparation og genopbygning. Men i Pakistan handler det meste stadig om ren nødhjælp i form af mad, telte og tæpper til de hjemløse.
”Vi arbejder dag og nat for at levere telte, tæpper og mad til befolkningen. Men der er ingen perfekte løsninger, og det går ikke hurtigt nok. For eksempel kan vi ikke få vintertelte nok, så vi er begyndt at skaffe andre materialer til midlertidige boli-ger,” siger Marvin Parez, direk-tør i Church World Service i Pa-kistan.
Sammen med sine 70 medar-bejdere, hvoraf fem er unge fri-villige, har direktøren arbejdet næsten i døgndrift siden jord-skælvet ramte Pakistan den 8. oktober.
”De fleste er nødt til at bo i telt hele vinteren. Det er umuligt at begynde at opføre huse eller midlertidige boliger nu, hvor sneen er begyndt at falde. Sid-ste år var landsbyerne begravet under flere meter sne,” fortæller Folkekirkens Nødhjælps kata-strofekoordinator Erik Johnson, der netop er vendt hjem fra de jordskælvsramte områder.
Han frygter især for børnene under fem år, der er i større risi-ko for at blive syge og dø af kul-de i de kolde teltlejre. Og han betegner det som et logistisk mareridt at skulle nå ud til 3,5 millioner hjemløse mennesker, hvoraf mange opholder sig i nogle af verdens mest uvej-somme bjergegne.
”Normalt er det bedst, at folk bliver i deres landsbyer i stedet for at havne i store lejre, hvor de er helt afhængige af nød-hjælp. Men her er det måske bedre, at de kommer ned fra bjergene. Det kan blive et spørgsmål om liv eller død, fordi man ikke kan nå op til dem, når vinteren for alvor sætter ind,” siger Erik Johnson, der blandt andet besøgte byen Balakot, som tidligere havde 25.000 ind-byggere.
”Det er helt umuligt at forestil-le sig, hvordan der ser ud efter jordskælvet. Det ser ud som om der er faldet en atombombe. Der er højst 20 bygninger tilba-ge i hele byen. Alt andet er helt fladt. Langt de fleste af byens indbyggere er døde. Især skole-børnene. Ingen af skolerne var bygget, så de kunne modstå et jordskælv.”
Folkekirkens Nødhjælps sam-arbejdspartner Church World Service, CWS, har oprettet tre katastrofekontorer i Mansehra, Chattar Plains and Rawalakot.
I samarbejde med myndighe-derne står organisationen for driften af teltlejren Shohal Najaf samt en sundhedsklinik i Rawa-lakot.
Desuden har CWS sørget for telte og tæpper til 10.000 fami-lier, mens 6.270 familier har modtaget fødevarebistand.
Church World Service har arbej-det i Pakistan i flere årtier i net-op de områder, der blev ramt af jordskælvet og kender derfor befolkningen og dens behov ud og ind.
”Organisationen følger alle in-ternationale standarder, og de gør et rigtig godt stykke arbej-de,” siger Erik Johnson.
Folkekirkens Nødhjælp har ind-til videre fået tre millioner kro-ner fra Danida og 12 millioner kroner fra private givere til Church World Service’s arbejde for jordskælvsofrene. Den ene million kom fra en 95-årig mand i København, der har taget et lån i sin lejlighed for at bidrage til hjælpearbejdet i Pakistan.