sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Fem års fængsel for at stjæle 15 kroner
Print
Samarbejde om børn og unges retssikkerhed i Cambodja
30.03.2006

Sovan er en 16 år gammel cambodjansk dreng. Sidste år tog en lærer ham og tre af hans venner i at true et par skolekammerater. Læreren ringede til politiet, og Sovan blev arresteret. Efter afhøringen blev han sigtet for røveri af 10.000 riel, der svarer til cirka 15 kroner og han tilbragte fire måneder i varetægtsfængsel, før sagen kom for retten. Han blev dømt for røveri og fik en straf på fem års fængsel.

Sovans historie illustrerer det cambodjanske retssystems problematiske behandling afsager, hvor børn og unge er involveret.

For det første: selv om Sovan kun stjal 15 kroner, så blev han sigtet for røveri, fordi det foregik sammen med nogle venner. Røverisigtelsen betød, at myndighederne kunne varetægtsfængsle ham i længere tid, før han kom for retten og fik sin dom.

For det andet: unge, der sigtes for røveri må højst holdes i varetægtsfængsel i to måneder. Alligevel sad Sovan dobbelt så længe, som loven tillader. Og hans sag er på ingen måde usædvanlig.

En undersøgelse, lavet af Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner Legal Aid of Cambodia (LAC), viser, at tre ud af fire fængsler havde 45 procent af børn og unge siddende i varetægt i længere tid, end de må ifølge loven. Enkelte havde siddet i over et år.

For det tredje: eftersom Cambodjas retssystem endnu ikke er indrettet med klare love omkring ungdomskriminalitet, bliver unge ofte idømt lange fængselsstraffe for selv mindre lovovertrædelser.

Selv om domstolene har pligt til at se på muligheden for at nedsætte straffen for børn på grund af deres alder, er loven stadig uklar. Domstolene er derfor ofte tilbageholdende af frygt for at blive opfattet som blødsødne, især fordi de bliver presset både socialt og politisk til at være hårde over for ungdomskriminelle.

Sovan og andre børn og unge som ham bliver nu tilbudt retshjælp som en del af projektet "Sikring af børns rettigheder i Cambodja."

Projektet, som de to lokale ngo’er LAC og LICHADO står for i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp, er betalt af EU Kommissionens kontor for udviklingshjælp, Europeaid.

LAC står for hovedparten af aktiviteterne i form af retshjælp til børn og unge, der er ofre for overgreb og vold samt unge, som sigtes for lovovertrædelser. Målet er at nedbringe antallet af varetægtsfængslinger og sikre, at unge lovovertrædere får en straf, der svarer til deres forbrydelser.

Som en del af projektet har LAC lavet en undersøgelse af varetægtsfængslinger af unge i fire fængsler samt deres adgang til advokatbistand. Undersøgelsen viser, at mange unge bliver holdt i varetægtsfængsel alt for længe, og at de har problemer med at få adgang til en advokat på dette afgørende tidspunkt i retsprocessen. Love og procedurer beregnet til at beskytte børn og unge bliver ikke overholdt på grund af svagheder både i systemet og blandt de ansatte.

Resultaterne af undersøgelsen blev præsenteret på en workshop om unges retssikkerhed med det cambodjanske justitsministerium som vært. Workshoppen var arrangeret af UNICEF, USAID og Folkekirkens Nødhjælp .

Programmedarbejder

Fiona Johnson

fdonson@online.com.kh

FLERE OPLYSNINGER

Du kan læse mere her:

Legal Aid of Cambodia

Cambodian League for the Promotion and Defense of Human Rigbts

EUs EuropeAid


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne