En afstemning den 4. november i Europaparlamentets udenrigspolitiske udvalg betyder at respekten for menneskerettigheder og de folkeretlige principper i implementeringen af EU-finansierede aktiviteter under EU’s naboskabspolitik er rykket nærmere.
På Europaparlamentets udenrigspolitiske udvalgs dagsorden var det nye finansielle instrument for EU’s naboskabspolitik (ENPI), som skal regulere alle aftaler og finansiel støtte i forbindelse med naboskabspolitikken.
Flere europaparlamentarikere havde foreslået at få indført særparagraffer, som skal sikre, at aftaler indgået med nabolande ikke vil kunne fortolkes eller implementeres i strid med international lovgivning - herunder særligt menneskerettighederne og Folkeretten.
Ligeledes vil det ifølge særparagrafferne være svært for EU at indgå aftaler med aktører - private eller offentlige - som er aktivt involveret i og drager fordel af overtrædelser af international lovgivning.
EU's Naboskabspolitik omfatter Ukraine, Moldavien, Hviderusland, Algeriet, Ægypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, De Palæstinensiske Selvstyremyndigheder, Syrien, Tunesien, Libyen, Armenien, Aserbadjan og Georgien.
Naboskabspolitikken er et forsøg fra EU's side på at knytte nabolandene tættere til EU, uden dog at tilbyde dem egentligt medlemskab.
Særparagrafferne, som Folkekirkens Nødhjælp og europæiske søsterorganisationer aktivt har støttet, imødegår et overset problem, når EU programmer skal føres ud i livet; enkelte lande vælger nemlig at fortolke og implementere aftaler med EU i strid med international lovgivning.
Det sker blandt andet i forbindelse med EU-Israels associeringsaftale, hvor Israel gerne vil fortolke og implementere aftalen således, at den også gælder for de besatte områder.
Det betyder, at produkter, som produceres i bosættelser, fritages for told.
En lignende problematik findes i EU-Marokko samarbejdet, hvor Marokko på ulovlig vis vælger at lade sine aftaler med EU gælde for det besatte Vestsahara.
Hvis ikke særparagrafferne er på plads kan EU anklages for utilsigtet at samtykke med de overtrædelser som lande, der er del af Naboskabspolitikken, gør sig skyldige i.
EU har sådan set allerede forpligtet sig til, at alle EU-aftaler skal være i overensstemmelse med international lovgivning.
Men det kniber med at følge op på, om princippet overholdes, når aftalerne føres ud i livet.
Særparagrafferne er dog ikke endelig vedtaget – hele det finansielle instrument (ENPI), som skal gælde fra 2007-2013, skal først forhandles på plads mellem europaparlamentet og ministerrådet.