Efter fem års kraftige besparelser på dansk u-landsbistand ser det nu ud til at lysne. I forslaget til finanslov for 2007 er der lagt op til en stigning i hjælpen til de fattige på 600 millioner kroner.
Det er mange penge – cirka 50 procent mere end de midler, Folkekirkens Nødhjælp alt i alt har om året til hjælpearbejde.
Det er utroligt glædeligt, at der nu er lagt et gulv under faldet i den danske hjælp. Og det er utroligt glædeligt, at regeringen har besluttet at lade vores stigende velstand smitte af på de fattigste.
Det er også glædeligt, at de nye penge bruges på kvinders vilkår, på Afrika og på at forbedre de fattige landes egen regeringsførelse.
Det er vigtigt at erkende, at vi ikke kan gøre os håb om at løfte de fattigste samfund i Afrika ud af fattigdommen uden at bruge penge på det.
Det er de fleste mennesker da også helt på det rene med, og i de forløbne år, hvor den statslige bistand er reduceret på stort set alle felter, er den private hjælpeindsats steget.
Jeg er ikke i tvivl om, at de fleste danskere er enige i regeringens forslag om at lade hjælpen stige. De fleste kan se, at vi i de rige lande har en helt almindelig menneskelig forpligtelse over for vore medmennesker i den fattige verden.
Dette er en ny start for dansk hjælp til de fattige. Vi vil fra Folkekirkens Nødhjælps side følge hjælpen tæt og pege på de steder, hvor der særligt er brug for en øget indsats. Vi vil appellere til øget samarbejde mellem den statslige hjælp og de frie organisationer som Folkekirkens Nødhjælp, for vi har gennem vore partnere den lokale forankring, som er basis for en bæredygtig udvikling.
Vi vil også minde regeringen om, at penge alene ikke kan gøre arbejdet. I lande som Sudan og Zimbabwe er der brug for politisk pres og international fredsbevarende tilstedeværelse for at hjælpe de svageste. I mange andre lande kan det være frihandel, der er vejen frem.
Henrik Stubkjær er generalsekretær
i Folkekirkens Nødhjælp