Honduras’ største turistattraktion, det mayaindianske ruinkompleks Copan Ruinas, ligger omgivet af bløde, grønne bjerge med kaffe, sukkerrør, tobaksplantager og græssende kvæg i dalene.
Længere oppe ad bjergsiderne ligger små fattige landsbyer, hvor de mayaindianske efterkommere, chorti-befolkningen, bor.
De kan se ned på de frugtbare jorder, som deres forfædre engang dyrkede, men hvorfra de blev fordrevet af de spanske erobrere i 1600-tallet. I dag lever de omkring 5.000 maya-chorti, der er tilbage i Honduras, et liv i social og kulturel armod. Analfabetismen og børnedødeligheden er høj, og deres oprindelige sprog er ved at uddø.
Men i landsbyen Monte los Negros viser den 39-årige landsbyleder Leonardo Ramirez stolt sin landsby frem.
"Vi har brugt de sidste ti år på at kæmpe for jord til landsbyen. Nu har vi endelig fået en aftale med regeringen," siger Leonardo Ramirez, der har boet hele sit liv i Monte los Negros.
De gode og dårlige jorder
Ler- og palmebladshytterne i Monte los Negros ligger spredt ud i en vifteform med små veltrimmede køkken- og urtehaver. Længere oppe ad den stejle bjergryg ligger jordlodder med majs, bønner, sukkerrør og løg.
"Vi ville da hellere have haft jorder nede i dalen, fordi de ikke er så tørre og magre som heroppe. Men det er store jordejere, der ejer de frugtbare lodder, så det kom ikke på tale, at regeringen ville forsøge at opkøbe dem," siger Leonardo Ramirez.
"Nu drømmer vi om, at vi kan få råd til at lave regnvandsbeholdere, så vi kan vande vores marker," siger han og glæder sig over, at landsbyens beboere har vundet respekt for deres rettigheder.
Tidligere blev beboerne beskyldt for at være guerillaer, når de bad myndighederne og regeringen om jord. Men det har ændret sig.
"Vi begyndte at organisere os i 1996 med det primære krav at få jord til vores landsby. Vi lavede marcher og demonstrationer. Flere af vores ledere blev myrdet, og vores bevægelse var ved at blive splittet på grund af frygt. Vi havde det indimellem sådan, at vi ligesom ventede på, at en lykkefugl skulle falde ned i hånden på os," fortæller Leonardo Ramirez.
"Men vi blev ved. Og i dag kan jeg kun sige, at vi startede som små børn, der først skulle lære at kravle, siden at gå og så lærte vi at stå på egne ben."
Langt sejt træk
Landsbybeboere fra Monte los Negros og fra andre chorti-landsbyer har også ved flere lejligheder besat ruinkomplekset Copan Ruinas. Aktionerne har været med til at synliggøre den fattigdom og sociale udstødelse, som mayaernes efterkommere lever i - og til sidst har den honduranske regering følt sig presset til at opfylde nogle af løfterne om at opkøbe jorder til landsbyerne.
"Nu forhandler myndighederne med os. Den vigtigste ret, vi har vundet, er friheden til at kunne formulere os og føre en dialog," siger Leonardo Ramirez.
Chorti-befolkningens organisation arbejder nu for, at regeringen skal bruge en del af entréindtægterne i Copan Ruinas til udvikling i chorti-landsbyerne.