En bosnisk dreng på ti år kan tage æren for, at Eva Veble aldrig kom til at arbejde som diplomat for sit land, Slovenien. Drengen, der hed Elvis, var kun syv år, da han og hans ven legede med en mortérgranat, som de havde fundet. De spurgte en serbisk politibetjent til råds, og han sagde, at de bare kunne lege videre med granaten. Kort efter gik den af, da Elvis kastede den til sin ven, som døde. Selv mistede han sit ben og måtte igennem syv operationer. Eva Veble mødte Elvis, da hun hjalp til på en feriekoloni for mineofre, og hun græd, da han fortalte hende sin historie. Siden da har hun aldrig været i tvivl om, at hun ville kæmpe mod miner og klyngebomber.
Derfor sidder Eva Veble i dag som nyudnævnt leder af Folkekirkens Nødhjælps humanitære minerydningsarbejde på verdensplan.
"Jeg har aldrig fortrudt," fastslår den kun 31-årige leder med den intense energi i stemmen, som også driver de lange arbejdsdage – og de barske mænd og kvinder, der udgør hendes team. "Jeg så dengang, hvordan de mange bomber og landminer kan bruges til at fortsætte etnisk udrensning. Hvordan de betyder, at krigen fortsætter, længe efter at den teknisk set er forbi."
Stop klyngebomber NU |
| Klyngebomber er våben, der dræber og lemlæster uskyldige civile. Brugen af disse våben strider klart imod Folkeretten, og Folkekirkens Nødhjælp opfordrer den danske regering til:
1. At erklære et ensidigt nationalt forbud mod klyngebomber Du kan skrive under på hjemmesiden www.stopklyngebomber.nu |
Forbud mod klyngebomber på vej
I 1997 blev landminer forbudt. I dag, ti år efter, er turen kommet til klyngebomber. Eva Veble sidder som repræsentant for Folkekirkens Nødhjælp i ledelsen af den internationale Koalition mod Klyngebomber, CMC.
Derfor deltog hun i februar i diskussionerne på en vigtig norsk konference om klyngebomber. En konference, hvor det endelig lykkedes at få sat skub i arbejdet frem mod et forbud mod et djævelsk våben, som i særlig grad rammer civile. 46 lande, heriblandt Danmark, har nu lovet at arbejde frem imod et forbud.
Presset for et forbud har fået langt større opbakning, efter at krigen i det sydlige Libanon i sommeren 2006 efterlod op imod en million dødsensfarlige små bomber.
Folkekirkens Nødhjælp har nu en særlig enhed i Libanon, der arbejder både med at rydde klyngebomber, med oplysning om hvor farlige bomberne er og med hjælp til ofrene for klyngebomber. Også derfor er kampen mod klyngebomber meget konkret for Eva Veble:
"Kan I forestille jer at kigge op mod himlen, og i stedet for skyer ser I bare de her bomber i småbitte faldskærme, og det eneste, I kan gøre, er at vente på, at de rammer jorden og tager deres dødelige høst? Af civile? I en by? I det 21. århundrede?
|
| "Eva Veble spiller kort med døden": I marts 2007 bragte den slovenske avis "Vercer" dette portræt af Eva Vebles arbejde mod klyngebomber. Grafik: Ciril Norjak |
Kvinder, mænd og miner
Hun afviser, at det skulle være et problem at være kvinde og leder for en gruppe, der er klart mands-domineret. Og vi taler om mange tidligere soldater og andre med ekspertise på våben:
"Problemet med at få respekt hænger jo sammen med, hvor meget man ved. Til at begynde med var jeg ret heldig, for jeg kom som repræsentant for en fond, der sad på penge til minerydning. I dag ved jeg lige så meget som dem, der arbejder for os, og dermed kan jeg klare det. De her tekniske drenge ville til hver en tid teste en ny leder og bestemt også en mand."
"I dag tror jeg, det betyder mere, at jeg er et åbent menneske og har nemt ved at tale med mange forskellige folk."
Venner og familie synes nok, at en ung kvinde skulle have tid til andre ting, men møder en klar afvisning: "For mig som person er det at få et forbud mod klyngebomber ikke noget, som kan vente så meget som én ekstra dag," understreger Eva Veble.
"Og det, vi gør, har så stor betydning, at det må komme først. Jeg bliver ikke stresset – jeg elsker mit arbejde."