I maj var jeg i Uganda sammen med en af regeringens ministre for bl.a. at åbne en fotoudstilling, der viser, hvordan klimaforandringer påvirker dagligdagen for familien Lokoki fra Karamoja.
Udstillingen, som vises i både Uganda, Etiopien og i Danmark, beskriver, hvordan den ustabile regn fører til sult og daglig kamp for overlevelse for den lille familie, der lever af deres kvæg og lidt landbrug. Også i et fattigt land som Uganda vil klimakrisen kræve en forstærket indsats i de kommende år.
På min rejse mødte jeg også pigen Esther, som mange tv-seere vil huske fra DR’s Danmarksindsamling i januar: Esther, hendes søskende og far sidder uden for hytten, da Esther pludseligt kaster op.
Det gjorde et stærkt indtryk på mig og mange andre tv-seere.
Jeg lovede i tv-udsendelsen, at vi ville få Esther undersøgt.
Hun var heldigvis ikke alvorlig syg, men hendes dårlige tilstand skyldtes fattigdom; mangel på ordentlig mad, vand og lægehjælp.
Esther og hendes familie er en del at Folkekirkens Nødhjælps genhusningsprojekt, hvor vi hjælper internt fordrevne tilbage til deres jord, hjælper dem i gang med dyrkningen og husbyggeri.
Da jeg besøgte Esther i maj var hun allerede blevet hjulpet tilbage og boede midlertidig hos bedstemoren.
Besøget i Uganda sætter tanker i gang; hvor livet dog er sårbart – men hvor skal der egentlig lidt til at hjælpe en familie til en ny begyndelse.
Hjemme igen kan jeg så konstatere, at det nye finanslovsforslag slår fast, at den fremtidige klimaindsats vil blive taget fra u-landsbistanden – og dermed fra fattigdomsbekæmpelsen.
Fattigdomsbekæmpelse og klimaindsats hænger sammen.
Men hvis der ikke sættes ekstra penge af til den forstærkede klimaindsats, betyder det jo, at det bliver de fattigste selv, som må betale for skaderne, som vi har forvoldt gennem massive udledninger af drivhusgasser.
Det kan ikke passe, at vi giver med den ene hånd, og så tager med den anden.
Vi rige lande må stå ved vores ansvar for klimaforandringerne og betale ekstra for de skader, som klimaforandringerne medfører for de fattige lande.
Alt andet er uanstændigt.