© Ellen Otzen
|
| Aids udgør en trussel mod de kommende generationer. Derfor går aids-oplysning hånd i hånd med minerydning i Congo. |
Set fra vinduet i det lille passagerfly ligner byen Kalemie ved Tanganyika-søen et lille afrikansk paradis: Høje palmetræer svajer i vinden, og et par fiskerbåde vugger forsigtigt på det klare vand. Men billedet snyder.
Havnen viser sig ved nærmere eftersyn at være næsten sandet til. Hovedgaden, der under kolonitiden var en fornem strandpromenade, er nu en hullet og støvet landevej flankeret af lurvede småboder.
Området er fyldt med landminer fra den krig, der hærgede det østlige Congo i perioden 1996-2003. Som følge af krigen er den gennemsnitlige levealder i 2004 faldet til bare 23,5 år. Kalemie i Katanga-provinsen, der i 1940’erne og 1950'erne var belgiernes foretrukne badeby, har i tilgift fået endnu en tikkende bombe – aids.
De forskellige hære, der kom igennem området under krigen, brugte systematisk voldtægt som et våben. Som regel er hiv-frekvensen højere i de områder, hvor der er landminer, fordi mange af soldaterne, der voldtog de lokale kvinder, kom fra lande med høj aids-frekvens som for eksempel Zimbabwe og Rwanda.
Sejlivede myter
Folkekirkens Nødhjælp har siden 2004 kombineret minerydning med aids-oplysning i det østlige Congo.
© Ellen Otzen
|
| Det er vanskeligt at nedbryde folks fordomme, når det kommer til hiv og aids, siger Folkekirkens Nødhjælps lokale medarbejder, King Kilema |
Minerydning kan folk forholde sig til, men det er vanskeligere at nedbryde fordomme, når det kommer til hiv og aids, fortæller King Kilema, der er leder af oplysningsgruppen hos Folkekirkens Nødhjælp i Kalemie.
"I nogle landsbyer har vi været ude for, at folk mener, at kondomerne er imprægneret med et stof, der indeholder hiv-virusen. Den katolske kirke opfordrer til ikke at bruge kondom, og da kirken er meget stærk her i Congo, er det tit vanskeligt for os at få budskabet igennem," siger han.
King Kilema er ikke meget mere end halvanden meter høj, men til trods for sin beskedne størrelse har han en naturlig autoritet, der passer til navnet.
"Vores opgave er at aflive myterne omkring kondomer og aids. Så i visse tilfælde har vi simpelthen måtte vende folks fordomme på hovedet og sige: Det, som I tror er farligt – kondomerne – har den modsatte effekt, de beskytter jer. Og det, som I tror, er sikkert – for eksempel ubeskyttet sex – er den reelle fare," siger han.
Ingen adgang til medicin
Men kondomerne står ikke fremme på hylderne på apoteket i Kalemies hovedgade. De findes, men man skal spørge efter dem.
"Kondomer er stadig et stort tabu, men vi er så småt ved at flytte folks fordomme," siger King. Salget af kondomer er steget i de områder, hvor Folkekirkens Nødhjælp har informeret om sygdommen. Det er imidlertid ikke muligt for hiv-smittede i Katanga-provinsen at få nogen form for aids-medicin. Sundhedssystemet i Congo brød sammen efter krigen, og der er store områder, hvor befolkningen ikke har adgang til noget så enkelt som penicillin eller malariamedicin.
Der er langt igen, før Congos hiv-smittede vil kunne få adgang til billig kopimedicin som i andre afrikanske lande. Derfor er oplysning indtil videre det bedste redskab i kampen mod aids.
Minerydning til eksamen
| Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet med minerydning siden midten af 1990’erne. Og nu har arbejdet med minerne været til eksamen. En uafhængig konsulentgruppe har med udgangspunkt i to af minerydningsprogrammerne i Congo og Burundi skrevet en længere rapport med ros og en række anbefalinger til at gøre arbejdet endnu bedre. "Vi har fået fire ud af seks stjerner, og rapporten konkluderer, at der er mulighed for at få flere," siger Steven Olejas, leder af Folkekirkens Nødhjælps minerydning. I denne tid lægger Folkekirkens Nødhjælp mere ansvar ud til de enkelte landekontorer, og det vil være af afgørende betydning, at også minerydningsprogrammerne knyttes tættere til disse kontorer. I dag koordineres al minerydning fra København. For Steven Olejas er det afgørende, at Folkekirkens Nødhjælp ikke giver køb på kvaliteten af minerydningsarbejdet, men han understreger, at en tættere sammenkædning mellem minerydning og udviklingsarbejdet giver den bedste effekt for de mennesker, der skal hjælpes. Samarbejdet mellem minerydning og aids-oplysning er et godt eksempel til efterfølgelse, fastslår rapporten. |