På fortovet sidder en gruppe børn på 8-12 år ved en tavle, der er interimistisk opstillet ved vejkanten. De har bøger, puslespil og noget der ligner en mellemting mellem undervisningsmateriale og legetøj. Der er også en flok mindre børn, som ser ud til at lege.
To mænd, der bærer t-shirts med teksten "Mit Samlang" - nære venner -, styrer alle aktiviteterne. De laver såkaldt uformel uddannelse og kommer fra Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner "Friends". Børnene her går nemlig ikke i skole, de fleste af dem har slidt og trevlet tøj på, og mange af dem tilbringer hele dagen på gaden.
Jeg er i Cambodja på studietur for at forberede kampagnen til Roskilde Festivals humanitære fokus og pantindsamling. Temaet er "Act against slavery", og målet er, at deltagerne på festivalen skal aflevere deres pant og på den måde støtte projekter, der er med til at bekæmpe slaveri.
Jeg ved, at undervisning og skolegang på mange måder er godt, men jeg bliver alligevel overrasket over at se undervisningen på fortovet. Tænk at det kan være med til at forhindre slaveri.
Uden uddannelse er det vanskeligt at få et arbejde - det gælder også i Cambodja, der er et af verdens fattigste lande. Et løfte om et godt job i byen kan virke tillokkende, for måske er det chancen for at komme ud af fattigdommen. Desværre er der sjældent tale om et rigtigt job, og risikoen for at ende som prostitueret, tigger eller gældsslave er stor – især for sårbare børn og unge uden uddannelse.
Stine Holm, frivillig