Forestil dig en delegation af Afrikas fremmeste videnskabsmænd komme på visit i Danmark.
De vil fraråde danske forskere at bruge genmodifikation i arbejdet med at udvikle medicin til hjertekar- og kræftpatienter.
For de afrikanske kapaciteter bryder sig ikke om gensplejsning og frygter, at teknologien på sigt kan give verden problemer.
Derfor mener de, at også danskerne skal holde sig fra det.
Ovenstående tænkte scene er sat af Per Pinstrup-Andersen, professor i u-landsøkonomi ved Cornell University i USA og Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
”Ville vi finde os i, at afrikanerne kom og forhindrede os i at løse de problemer, der slår os ihjel nu og her,” spørger han og svarer selv med et rungende Nej.
”Men på nøjagtig den måde hindrer vi afrikanerne i at bruge videnskaben til at løse det sultproblem, som slår dem ihjel nu og her. Gensplejsning kan øge bønders indtægter og sikre deres familier mad,” siger Per Pinstrup-Andersen og henviser til forskningsresultater fra 2008 beskrevet af ISAAA,
International Service of the Acquisation of Agri-biotech Applications. ISAAA rapporterer, at gensplejset bomuld har øget landmænds udbytte med 31 procent, formindsket brugen af insekticider med 39 procent og øget indkomster med 88 procent i Indien, Kina og Sydafrika.
”Men Europa er bange for gensplejsning (GMO) og påvirker Afrika holdningsmæssigt til at holde sig fra det. Det er uetisk. Hvorfor skal u-lande ikke have samme mulighed for at bruge det bedste, videnskaben kan tilbyde, for at løse deres sultproblemer?” spørger professoren.
Visne afgrøder i Kenya
| Det mener Folkekirkens Nødhjælp |
|---|
|
Ifølge Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp, er GMO ikke en revolution, men et af de redskaber, der kan bruges til at løse den største udfordring i verden: at op mod en milliard mennesker ikke får nok mad eller fejlernæres. |
Per Pinstrup-Andersen er varm fortaler for at bruge bioteknologi i kampen mod den sult og underernæring, der plager hvert sjette menneske i verden. Og han mener, at europæerne bør lægge den jordbrugs-teknologiske jomfruelighed på hylden og i stedet støtte u-landene i at forske i afgrøder, som de faktisk kan leve af.
”Hvis Kenya havde tilpasset USAs tørkeresistente, gensplejsede majs til lokale kenyanske forhold, ville færre kenyanere sulte under den tørke, som landet er ramt af lige nu.
Men Kenya har ikke godkendt en eneste gensplejset afgrøde, fordi internationale ngo’er og politikere i Europa har sat sig imod brugen af dem,” fortæller han.
Ud af verdens i alt 1,5 milliarder hektar landbrugsjord er 125 millioner dyrket med genmodificerede afgrøder.
Det svarer til 7-8 procent. Arealet steg med omtrent 10 procent fra 2007 til 2008.
I alt dyrker 25 lande i verden genmodificerede afgrøder. For eksempel dyrker Argentina og Brasilien store mængder af GMO-soya, USA og Sydafrika anselige kvanta GMO-majs og Indien og Kina ditto bomuld.
De 15 GMO-lande er u-lande, forklarer Per Pinstrup-Andersen. Han mener, at flere befolkninger kan mættes – også under tørker og andre krisetider, hvis Asien slår sig på produktion af GMO-ris og Afrika af GMO-majs.
Genmanipulation er forkert hjælp
Men professorens forjættende formodninger tager sig markant anderledes ud gennem Dan Belusas briller i København.
Dan Belusa er GMO-talsmand i Greenpeace. Han af en af mange, der tager afstand fra GMO i almindelighed og GMO som sultbekæmper i særdeleshed.
”Det er meget uetisk at spænde sultende mennesker i den tredje verden for GMO-vognen. For gensplejsede afgrøder giver ikke større udbytte end almindelige afgrøder, viser udtalelser fra blandt andre FNs Landbrugspanel (IAASTD) og United States Department of Agriculture. Derfor bør GMO slet ikke diskuteres i forbindelse med sultproblemer i u-lande,” siger han og påpeger, at gensplejsede arter desuden udgør en stor fare for naturens økosystemer og en risiko for den biologiske mangfoldighed.
Dan Belusa mener i høj grad, at u-landenes landbrug skal udvikles for at komme sulten til livs.
Afgrøderne kan både komme til at yde mere og til bedre at modstå klimaforandringernes stigende antal af tørker og oversvømmelser.
Men gensplejsning er ikke løsningen.
”I stedet kan vi for eksempel bruge den forædlingsmetode, der hedder Markør Assisteret Selektion (MAS). Det er en teknologi, der optimerer afgrøden uden gensplejsning. Derfor er den metode ikke til fare for økosystemet,” siger han og peger på, at udviklingen af landbruget skal ske på mange flere måder end ved planteforædling, for eksempel gennem rådgivning og udbygning af infrastruktur.
Afrika skal selv vurdere
Hvad er GMO?GMO står for genetisk modificerede organismer.Teknologien overfører specifikke gener med særlige egenskaber fra mikroorganisme til mikroorganisme, fra plante til plante – eller mellem mikroorganismer og planter. |
|
Læs mere på |
Den danske professor i USA er enig med Dan Belusa i, at fattigdom skal bekæmpes fra mange sider – gennem jordreformer, opbygning af sundhedssystemer, uddannelse, eksportmuligheder, god regeringsførelse, udbygning af infrastruktur og gennem kredit og långivning.
Og altså også gennem landbrugsudvikling for blandt andet at fremstille afgrøder, der yder bedre og er resistente overfor skadedyr, tørke, oversvømmelse, ukrudtsmidler etc.
Pinstrup-Andersen opponerer ikke mod mere teknologisk forskning men mod, at Europa presser u-landene i en bestemt retning.
Derfor bryder han sig ikke om den kategoriske afvisning af GMO.
”Vi har enormt brug for forskning i landbruget til at løse verdens sultproblemer. Jeg mener ikke, at alle nye ideer, der kan give større udbytte, uden videre skal godkendes. Men jeg mener, at u-landene skal have mulighed for selv at forske i, teste og vurdere nye afgrøder og nye landbrugsmetoder – også GMO. Vi kan ikke afvise gensplejsning i u-landene på grund af vores egen frygt for, hvad der vil ske i fremtiden, når vi nu ved, at 10 børn dør af sult hvert minut. Vores rolle er i stedet at tilbyde mere u-landsbistand til udvikling af landbrug og godkendelsesprocedurer – både teknisk og finansielt,” siger han.