I begyndelsen af oktober satte Maria Gostichtcheva sig i et Aeroflot fly med kurs mod Kirgistan. Fra et nyt kontor i hovedstaden Bisjkek skal hun fremover styrke Folkekirkens Nødhjælps arbejde i først og fremmest Kirgistan men også i Kasakhstan og Tadsjikistan.
"Når det gælder vores arbejde i landene bag det gamle jerntæppe, har vores fokus i en del år ligget på Balkan. Men i og med at lande som Makedonien udvikler sig og nærmer sig EU, er det naturligt, at vi rykker længere mod øst," fortæller Maria Gostichtcheva.
Og netop Centralasien har hårdt brug for hjælp. Fejlernæring, mangel på rent vand, vandring fra land til by samt børn, der dropper skolen for at tjene penge til familien, er nogle af de problemer, som de centralasiatiske lande i dag tumler med.
Problemerne får umiddelbart landene til at fremstå som klassiske u-lande, men de skiller sig dog ud på flere områder. Alene den bidende kulde om vinteren gør, at Centralasien er anderledes. Derudover er fattigdommen først for alvor dukket op i 1991 i kølvandet på Sovjetunionens sammenbrud.
"Fra den ene dag til den anden oplevede folk, at deres eksistensgrundlag forsvandt. Før var man vant til, at systemet sørgede for bolig, job og uddannelse, og lige pludselig skulle alle til at være deres egen lykkes smed," forklarer Maria Gostichtcheva, som har boet i Rusland siden 1990.
Arven fra Sovjet
Maria Gostichtcheva har størstedelen af tiden arbejdet for Folkekirkens Nødhjælp, senest som leder af kontoret i Skt. Petersborg. Erfaringerne fra Rusland kan hun nu bruge i Centralasien:
"De har jo den samme sovjetiske arv, og derfor er mange af problemstillingerne også de samme: Det går skævt med demokratiet, civilsamfundet er svagt, det lovmæssige fungerer ikke."
Situationen for de boligløse er for eksempel den samme, fordi de ikke har et "propiska-stempel". Stemplet er et levn fra fortiden. Det giver en borger ret til at være en del af samfundet og er tilknyttet det sted, man bor. Flytter man eller mister sin bolig, mister man også sin propiska.
"Uden et propiska-stempel eksisterer man officielt ikke længere og har hverken ret til at søge job, bolig eller nogen form for offentlig støtte. Man er med andre ord havnet i en ond cirkel," fortæller Maria Gostichtcheva, der har været med til at kapacitetsopbygge lokale russiske partnere, så de kan yde juridisk bistand til de boligløse og kæmpe deres sag over for myndighederne.
Forebyggelse og information om hiv og aids er et andet område, hvor erfaringerne fra Rusland kan gøre nytte. I modsætning til for eksempel Afrika, hvor smitten primært bliver overført seksuelt, er smitten i Rusland først og fremmest blevet spredt af narkomaner via brugte kanyler. I dag rammer hiv/aids dog også den brede befolkning, og det anslås, at mindst 1,5 millioner russere har hiv.
"Det hiv-boom, som nu har ramt russerne, vil også ramme befolkningen i Centralasien – blot med få års forsinkelse," vurderer Maria Gostichtcheva.
Godt i gang
Det vil være forståeligt, hvis Maria Gostichtcheva nogen gange får lyst til at banke hovedet ned i bordet ved tanken om alle de problemer, hun fremover kommer til at møde i Kirgistan. Men den bevægelse har slet ikke strejfet hende, for hun tror på, at der er håb for Centralasien, og at det nye kontor i Kirgistan kan være med til at gøre en forskel:
"De mange års erfaring med Rusland kombineret med det arbejde, som Folkekirkens Nødhjælp allerede har haft i Centralasien siden 1996 gennem et partnernetværk, betyder, at vi langt fra skal begynde helt fra bunden."
Derudover mener Maria Gostichtcheva, at ikke alt i sovjettiden pr. definition er dårligt. Det kan også være en fordel at trække på fortiden:
"Vi skal jo huske, at der dengang faktisk var et offentligt system, hvor folk fik en uddannelse, og hvor der var et socialt sikkerhedsnet. Dette system eksisterer stadig, men er ved at smuldre på grund af skrantende økonomi, korruption og uengageret personale. Derfor er det vigtigt, at vi som hjælpeorganisation er med til at bevare systemet ved at holde myndighederne ansvarlige, men også ved at samarbejde med dem."
"Det kan vi gøre ved at hive dem væk fra skrivebordene for at se vores arbejde eller invitere dem med på vores workshops. På den måde lærer de for eksempel, at en hjemløs er et menneske ligesom du og jeg, og at det faktisk kan lade sig gøre at ændre på hans eller hendes situation."
Læs mere om Centralasien på www.noedhjaelp.dk/europa