sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Sultkatastrofe på vej i Afrika
Print
Dyre fødevarer, klimaforandringer og politisk kaos er årsag til, at flere millioner mennesker har brug for akut nødhjælp i Etiopien og Zimbabwe
27.08.2008 af Anette Krarup
© Anna Kåri

Afrikas Horn og sydligere på det afrikanske kontinent melder Folkekirkens Nødhjælps partnere om flere underernærede børn og folk, der sælger alt hvad de ejer for at få råd til mad.

I Etiopien er prisen på mad siden nytår steget med 70 procent, hvilket har gjort livet endnu sværere for de otte millioner etiopiere, der i forvejen lever på sultegrænsen. Samtidig har regnen svigtet, og det betyder at 4,6 millioner flere etiopiere har brug for nødhjælp.

”De er bønder og derfor fuldstændig afhængige af regelmæssig regn to gange om året. I århundreder er den faldet, som den skulle, men i de seneste år har den svigtet,” forklarer Lars Jørgensen, Folkekirkens Nødhjælps koordinator for Afrikas Horn.

Udover at uddele nødhjælp i Etiopien arbejder Folkekirkens Nødhjælp også med programmer, der skal forebygge sult.

Fordrevne får hjælp

Zimbabwe har også været udsat for både tørke og oversvømmelser.

Og den politiske situation er med til at forværre situationen.

Landet kan ikke brødføde sig selv, og det overståede valg, hvor Mugabe fastholdt sin post som præsident, har gjort det endnu vanskeligere for NGOer at hjælpe de nødlidende.

Det er dog lykkedes Folkekirkens Nødhjælp at hjælpe nogle af de 200.000 fordrevne i landet, som har fået husly, tæpper og mad.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne