© Caroline Waterman, Christian Aid-ACT
|
| Halima Alio bor i en lejr ved grænsen til Kenya. Hun har kun tre køer tilbage ud af en flok på 20. "Køerne ser ud som mig, vi sulter alle sammen" |
Lige nu er der forældre i Etiopien, som laver grød til deres børn af dyrefoder. Andre forsøger at lave en middag af rødder og kaktus.
12 millioner maver skriger på mad i det store land på Afrikas Horn, og de humanitære organisationer advarer om, at endnu en ”stille katastrofe” er på vej.
Ikke første gang, at Etiopien sulter
Vi har set hungersnød flere gange før i Etiopien. Værst i midten af 1980erne, hvor der blandt andet blev arrangeret internationale støttekoncerter med den britiske rockmusiker Bob Geldorf i spidsen.
Mange blev reddet fra døden, men for én million etiopiere kom hjælpen for sent.
Varslingssystemer fungerer ikke optimalt
Siden da har internationale donorer i samarbejde med den etiopiske regering lavet varslingssystemer og opbygget kornlagre.
Og senest er overvågningen af fødevaresituationen blevet udvidet, så lokale embedsmænd nu skal rapportere om tegn på kommende sultproblemer i deres område.
”Men Etiopien er et kæmpe land med mange svært tilgængelige bjergområder, så rent praktisk er det vanskeligt at få systemet til at fungere optimalt,” forklarer Mette Lund Sørensen, der er ekspert i fødevaresikkerhed i Folkekirkens Nødhjælp.
© Anna Kåri
|
| Presset på den dyrkbare jord stiger blandt andet på grund af klimaet og det stigende befolkningstal |
Folketallet stiger - flere sulter
Mette Lund Sørensen pointerer desuden, at regeringen har en tendens til at nedtone omfanget af nødlidende, blandt andet fordi det ikke giver den bedste omtale udadtil at være en af verdens mest sultende nationer.
Udover dårlig regeringsførelse er der flere andre faktorer, som gør det vanskeligt at undgå det kroniske behov for fødevarehjælp.
Med omkring 80 millioner indbyggere i dag er der blandt andet blevet 15 millioner flere munde at mætte siden 1980erne.
En ond cirkel udpiner jorden
”Så længe folk er fattige, får de også mange børn. De har ikke nem adgang til prævention. Og samtidig er det en sikring i alderdommen at få mange børn i håbet om, at nogle af dem overlever,” siger Mette Lund Sørensen.
Disse fattige familier lever typisk på de dårligste jorder, som ellers havde godt af at ligge brak.
Men bønderne er nødt til at dyrke på dem, hvis de skal forsøge at overleve.
Det bliver til en ond spiral, fordi jorden bliver mere og mere udpint, og dermed giver færre og færre afgrøder.
Klimaforandringerne er kun med til at gøre ondt værre. Bønderne er fuldstændig afhængige af, at regnen falder på det rigtige tidspunkt, ellers er høsten dømt til at slå fejl.
De fattige spiser såsæden
Regnmønstret ændrer sig, og i år er den lille regntid udeblevet i mange områder. Det betyder, at familierne er nødt til at spise den såsæd, som de ellers skulle gemme og putte i jorden.
"Selv hvis regnen så endelig kommer, har de ingenting at så. Og i mange landområder er der ikke adgang til at købe frø,” fortæller Mette Lund Sørensen.
Madpriserne steget til det dobbelte
Mange forsøger at sælge brænde eller et husdyr for at få råd til mad.
En af dem er 22-årige Zalawork Abebaw, som bor i Wollo i det nordlige Etiopien. Hun slæber hver dag en tung byrde af træpinde hen på det lokale marked i håb om, at nogle vil købe hendes brænde.
Hvis det lykkes, tjener hun 1,50 birr, hvilket svarer til 75 øre. Til spørgsmålet om, hvad hun kan købe for den sum, svarer hun: ”Ingenting”.
For de høje prisstigninger på fødevarer har også ramt Etiopien, og de har ramt rigtig hårdt. Det seneste år er madpriserne steget med næsten 100 procent.
| Sådan kan du hjælpe |
|---|
Hjælp os med at hjælpe de sultende i Etiopien - giv et bidrag online |
Det gør Folkekirkens Nødhjælp i Etiopien
I Etiopien yder vi både nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp. Vi sørger blandt andet for:
-
Fødevarehjælp til akut sultende
-
Landbrugsrådgivning, så bønderne kan dyrke flere forskellige, næringsrige afgrøder
-
Forbedring af jorden så den bliver mere frugtbar og holder bedre på nedbør
-
Organisering af bønderne, så de kan hjælpe og støtte hinanden
-
Samarbejde med lokale embedsmænd om at få regeringen til at yde hjælp til de fattige