Regntiden har slået fejl i landene på Afrikas Horn. Fra oktober til december 2005 faldt der meget lidt regn i de områder, der i forvejen har et tørt klima. Det drejer sig typisk om grænseegne, der er præget af dyb fattigdom og permanente sultkriser. Tørken har for eksempel ramt meget hårdt i Somalia, hvor manglende sikkerhed og politisk kaos er skyld i nye konflikter om mad, vand og kvæg.
FN melder, at konflikten påvirker over otte millioner mennesker, især blandt hyrdefolkene i det sydlige Somalia, det nordlige Kenya og det sydlige Etiopien. Samtidigt besværliggøres hjælpearbejdet.
Men også Djibouti samt Burundi og Tanzania er berørt af tørken, siger FN, der har modtaget meget få penge som svar på sin appel om 426 millioner dollar til de 15 millioner mennesker, der er ramt af tørken.
"Det er en stille tsunami," siger Kjell Magne Bondevik, FN’s særlige humanitære udsendte til Afrikas Horn, ifølge nyhedsbureauet AFP.
"Otte millioner mennesker har brug for nødhjælp nu. Og generelt har vi en kritisk situation," siger Bondevik.
Han fortæller, at de regnskyl, der kom sidst i april måned og førte til oversvømmelser i dele af Østafrika, kom for sent til at stoppe krisen.
Mændene drager mod nord
De områder, der er hårdest ramt af tørken, har mange fællestræk, og traditionelt har folk flyttet sig med deres kvæg til grønnere græsgange, men i dag vandrer folk over landegrænser, og ofte til områder, der er ramt af tørke:
"Vores mænd drog nordpå med kvæget," fortæller kvinden Faduma Aden i landsbyen Selala i det sydlige Etiopien.
Græsningen tærer også hårdt på miljøet, samtidig med at lokalbefolkningen forsøger at overleve ved at svide og sælge trækul. Det betyder, at de fælder stadig flere træer.
"Vi er fattige mennesker. Træerne er gode for os – det ved vi skam. Vi søger også ind i skyggen, og de beskytter vores dyr," siger Faduma Aden.
"Vi ved godt det med miljøet, og at vi ødelægger det, men hvad kan vi gøre?"
Folkekirkens Nødhjælps medarbejdere i Etiopien mærker, at desperationen breder sig.
"Tørken påvirker folks psyke hårdt," fortæller Eyasu Mekonnen, der leder arbejdet i Etiopien.
"Mennesker går amok og begår selvmord, når de mister hele deres kvægflok. Unge mænd drager langt væk med kvæget. Kvinder og børn må kæmpe for at finde vand til familien. Man kan levende forestille sig de drastiske konsekvenser for ammende og gravide kvinder."