|
|
Andreas Juul Johansen er en af hovedpersonerne |
"Jamen nytter det noget?" Går pengene ikke bare til magtsyge diktatorer og militærregimer?
Når jeg fortæller om bistandsprojekter, der skal være med til at standse aids-epidemien, får jeg typisk disse spørgsmål. Kampen mod aids kan meget let komme til at virke uoverskuelig og håbløs, fordi så mange mennesker bliver smittet hver eneste dag. Men selv om jeg i Afrika har set sygdommens urimeligheder på nærmeste hold, har jeg også oplevet, hvordan dansk hjælp har været med til at gøre en forskel. Derfor tror jeg på, at vi kan standse sygdommens udbredelse. Det er blandt andet bedre undervisning om hiv og aids, som er vejen frem.
I september mødte jeg Modestus i Tanzania. Han er en af de unge aids-undervisere, som Folkekirkens Nødhjælp uddanner i samarbejde med den lutherske kirke i Tanzania. Jeg var med ham ude at undervise en dag, og da så jeg hvor lidt, der skal til, for at vi kan gøre en forskel. Modestus grinede, fortalte vittigheder og formåede virkelig at gøre den ellers så svære undervisning om aids interessant. Nogle af de børn, der sad bagerst i klasseværelset, rejste sig op, så de kunne se hans mange sjove gestikulationer oppe ved tavlen.
Børn skal have viden
Jeg er sikker på, at børnene virkelig lærte noget, og det er jo netop det, der er brug for – oplysning og undervisning om aids! Børnene skal have viden, så de ved, hvordan de skal beskytte sig selv og andre mod at blive smittet med hiv, og det er blandt andet den udvikling, du kan være med til at støtte som indsamler den 4. marts.
Der følger et stort ansvar med til at være så privilegerede og velstående, som vi danskere er. Vores velstand giver os magt i verden, og vi bør bruge magten til at hjælpe de lande, der ikke står i samme heldige situation som os. Helt konkret kan vi hjælpe med at samle penge ind ved Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling den 4. marts eller give penge til at standse aids, når der bliver banket på døren.