”Det er jo som at kaste miner ned fra himlen. Selvom du får at vide, hvor et fly har smidt dem, ved du aldrig, hvor de er landet. Der er ikke noget mønster, som du kan holde op mod et kort, sådan som man ville kunne gøre det med landminer.”
Chris Fielding, der er teknisk leder af Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at rydde klyngebomber i Libanon, ryster på hovedet.
Han forklarer, hvorfor serberne ikke uden videre kan bruge kort over NATO’s bombardementer fra krigen om Kosovo:
Et problem er, at piloterne i nogle tilfælde ikke har kastet bomberne i det område, som kortet angiver.
Et andet problem er, hvor de selv samme bomber er landet. Og et tredje problem er, hvordan man skal fjerne dem igen:
“Klyngebomber er generelt lette at finde, men de er uforudsigelige,” understreger Chris Fielding.
”Normalt er du nødt til at tilintetgøre dem på stedet. Men nogle gange er det for farligt, og så er man nødt til at prøve at flytte dem. Også selvom man ved, at det er slået fejl for andre – med forfærdelige konsekvenser.”
De nysgerrige børn
Briten Chris Fielding møder sine kolleger fra hele verden på Skt. Lukas-stiftelsens feriehjem i det idylliske Smidstrup i Nordsjælland.
Men der er ikke meget idyl over den virkelighed, som de operative ledere kommer fra.
De fleste har en militær baggrund, men har senere valgt at arbejde med humanitær minerydning.
Derfor kender de konsekvenserne for de civile, der bliver ramt af klyngebomber.
Lawrence Matsika er fra Zimbabwe, arbejder i Congo og har deltaget i minerydningen i Kosovo:
”Det forfærdelige er, at de mange små bomber lokker børnene til. Nogle af dem har en lille faldskærm på og kan ligne legetøj.
For eksempel en BLU97, som er gul. Og hvis børn finder noget nyt og mærkeligt, vil de jo undersøge det nærmere.
Det var et stort problem i Kosovo, især da flygtningene vendte tilbage. Disse gule småbomber var spredt overalt,” forklarer Lawrence.
Militær logik
”De små gule bomber, BLU97, bliver brugt til det, man i militæret kalder ”Area Denial” – det svarer til at smide miner ud fra luften,” siger Chris Fielding.
Han bliver suppleret af Jørgen Norman Bach, der er teknisk ekspert i Folkekirkens Nødhjælps minerydningsafdeling: “Det er billigt og effektivt, set fra et militært synspunkt.
Du kan skabe masseødelæggelse på en afstand af 30 kilometer.”
Også i Sydlibanon kastede Israel under krigen mod Hizbollah en enorm mængde klyngebomber ud over et meget lille område – i dag er der stadig omkring en million delbomber tilbage.
Og selv om folk i Libanon har prøvet denne form for krig før, var det ikke alle, der vidste, hvor farlige bomberne var.
“Vi så folk komme kørende med dem inde i bilerne, dinglende fra bakspejlet.
Der hang de og så ret pæne ud, sådan en sølvgrå farve…” fortæller Chris Fielding.
Grafik: Mikkel Henssel