© Didde Elnif
|
| Hory bor på et kvindekrisecenter, men hendes største drøm er at vende hjem og bo hos sine forældre |
"Det eneste jeg havde med mig var mine øreringe," Hory Seyha på 19 år strejfer eftertænksomt sin øreflip med den ene finger.
"De var af guld..." hun tøver og hendes blik flakker, før hun pludselig begynder at fortælle nøgternt:
"Jeg forsøgte at hindre, at min far slog min mor med en kæp. Han blev rasende, så jeg gemte mig hos naboen. Næste morgen opdagede jeg, at han havde smidt alt mit tøj og mine ting ud. Min mor sagde, at jeg var nødt til at rejse, inden han fandt mig. Jeg anede ikke, hvor jeg skulle tage hen."
Det er ni måneder siden, Hory Seyha solgte sine øreringe til en juveler for at få penge. Øreringene indbragte ikke meget, men dog nok til, at hun kunne tage en bus til byen Poipet ved Thailands grænse. Hun havde ikke turdet hente det tøj, som hendes far havde smidt ud, så ud over øreringene var det eneste, hun havde med sig, det tøj hun havde sovet i om natten – en tynd t-shirt og et par bukser.
"Jeg tog en motorcykeltaxa til et mindre hotel, og da han satte mig af, ville han med ind... "
Hory går i stå igen.
"Han forsøgte at voldtage mig, men da jeg truede ham med at råbe om hjælp, gik han heldigvis. Den nat bad jeg til Gud om, at jeg i fremtiden kun måtte møde gode mennesker."
Hun sukker. Læner sig tilbage i sofaen hos CWCC. Hendes fødder dingler lige over jorden, hun er for lille til at nå gulvet.
"Næste morgen spørger jeg den første motorcykelchauffør, jeg møder, om han kender nogen, der mangler en rengøringskone. Han siger, at kvinder, der kommer til Thailands grænse efter arbejde, kun kan få job som prostituerede."
Horys klare stemme ryster en smule.
"Jeg fortalte ham igen, at jeg kun var interesseret i at arbejde som rengøringskone."
Alligevel kører taxachaufføren Hory fra bordel til bordel. Hver gang forklarer hun ejerne, at hun kun er interesseret i at arbejde som rengøringskone. Den tredje bordelejer siger, han mangler en til at gøre rent.
Tvunget til sex
"Det er et udmærket job. Flere af de andre piger på baren får penge for at sælge øl til kunderne, og når kunderne bliver fulde..."
Hory leder efter de rigtige ord, før hun konstaterer: "Flere af pigerne arbejder som prostituerede, men jeg får lov til at passe mig selv. Da jeg har været der en uge, bliver jeg pludselig kaldt ind til ejeren.
En af gæsterne i baren har lånt et værelse oven på og aftalt med ejeren, at tre af servitricerne og jeg skal drikke øl med ham. De andre piger drikker af øllene, men jeg gentager igen og igen, at jeg ikke er servitrice og ikke vil have hans øl. Pludselig beder han de andre piger om at gå."
Hory stirrer tavst ud i luften. Tårerne triller ned ad hendes kinder.
"Den aften voldtager han mig. Han skruer op for fjernsynet og bliver ved med at fortælle mig, at han elsker mig. Anden gang han vil voldtage mig, smadrer jeg en ølflaske og truer med at begå selvmord med skårene," forklarer Hory.
Til sidst lader kunden Hory gå, og samme nat stikker hun af fra baren og går til politiet. De finder aldrig manden, der voldtog Hory, men sætter hende i forbindelse med CWCC, hvor hun nu har boet i ni måneder. Horys største drøm er at vende hjem og bo hos sine forældre.
"Jeg ved ikke, om jeg nogen sinde fortæller dem, hvad der skete i Poipet. Jeg er bange for, hvad de vil tænke om mig."