| Den såkaldte adoptivfar sendte den 10-årige Mom Srey ud at tigge og slog hende, hvis hun tjente for lidt |
Der var ingen hjælp at hente, da Mom Sreys mor mistede sin mand og pludselig stod alene med sin handicappede datter.
Derfor sagde hun ja tak, da en venlig mand en dag stod i døren til deres lille hytte i byen Pailin og tilbød at adoptere den dengang 10-årige pige.
Moderen fik 50 dollars, og manden drog af sted med pigen til Thailand.
Han holdt 30 tiggere
Da de kom frem, fik hun laset tøj på og blev kørt ud til et marked for at tigge.
”Vi var 30 tiggere i hans hus. To af dem var gamle koner. Resten var børn. Mange manglede en arm, et ben eller et øje,” fortæller den nu 15-årige Mom Srey.
Tiggerne fik kun morgenmad, inden de blev kørt ud til det overfyldte marked. Resten af dagen fik de ingenting.
”Jeg blev meget tynd, og jeg følte mig tit helt svag,” fortæller Mom Srey .
Hvis hun nægtede at tigge eller tjente for lidt, fik hun tærsk.
Undslap til Cambodja
En dag gik manden over gevind og slog flere af børnene voldsomt.
Det rygtedes til det thailandske politi, der kom og arresterede manden.
En thailandsk mand kørte Mom Srey til den cambodjanske grænse, hvor hun blev sat i kontakt med Cambodian Womens Crisis Centre.
Det var i april 2007. Siden har den unge pige boet på organisationens krisecenter i byen Sisophon.
Lærer at klare sig selv
| Støtte til børn og unge |
|---|
| Med penge fra pantsamlingen på Roskilde Festival 2005-06 har sårbare cambodjanske børn og unge, der var i fare for at blive solgt til slaveri, eller som var sluppet ud af slaveri, fået uddannelse og omsorg. Desuden støtter Folkekirkens Nødhjælp arbejdet med at gennemføre lovgivning mod vold og handel med piger og kvinder. |
På centeret lærer hun at lave mad og væve måtter.
Desuden går hun i en af byens skoler. Planen er, at hun skal blive i stand til at tjene penge og klare sig selv.
Ifølge Mom Srey anede hendes mor først uråd, da hun læste om Mom Srey i en lokal avis. Siden har hun besøgt sin datter et par gange på krisecenteret.
Indtil videre har Mom Srey ingen planer om at flytte hjem.
”Jeg er glad for at være her, og jeg tænker ikke længere på at tigge,” siger den unge pige.
