KonoKone: Hvorfor græder nattens fugle? Geiger Records.
CD'en sælges i pladebutikker, på nettet og via geigerrecords.dk. Pris: 80 kr.
Læs mere på www.myspace.com/konokone og www.konokone.net
Læs anmeldelser af
Peter Høvring, Folkekirkens Nødhjælp
Ole Reitov, projektleder på Freemuse
Karen Mukupa, sanger og forfatter
Det ligeværdige musikalske møde
|
| Peter Høvring, jazzbassist og journalist i Folkekirkens Nødhjælp |
I nyere tid har vi i stigende grad set, hvordan forskellige musikkulturer har mødtes. Jazzmusikken var tidligt ude. En række musikalske møder mellem vestlige jazzmusikere og lokale musikere i Afrika, Tunis og Japan satte sig markante spor.
LP’en ’Jazz in Tunesia’ var en af de første og vakte opsigt. Her var den lokale musik ikke bare et eksotisk krydderi men et ligeværdigt møde mellem to traditionsrige musikkulturer, hvor begge parter tilførte det musikalske udtryk værdi.
Også herhjemme har de musikalske møder fine repræsentanter hos Nulle & Verdensorkesteret og Pierre Dørge & New Jungle Orchestra. Det er på den baggrund, Konokone skal vurderes.
Albummet ’Hvorfor græder nattens fugle?’ er resultatet af et meget frugtbart musikalsk møde mellem danske populærmusikere og det bedste af en meget rig kvindelig musiktradition i det vestafrikanske land Mali.
Den velproducerede, næsten cremeglatte danske lyd er sat sammen med en inciterende kerne af malisisk musik, hvis hypnotiske gentagelser kalder billeder frem af stor skønhed. I det hele taget kunne musikken med held bruges som filmmusik.
Mali er et af Vestafrikas store musikalske og kulturelle kraftcentre, og det er derfor befriende at opleve, at de kvindelige danske musikere er gået til projektet med en ydmyghed, der levner plads til begge parter.
Et par af numrene er dog lidt for eksperimenterende og kunne med fordel være udeladt. Det ville have gjort et fint album mere helstøbt.
Til tider uforløst
|
| Ole Reitov, projektleder på Freemuse |
Med tanke på at Mali har fostret verdensmusikalske superstjerner som Salif Keita, Toumani Diabaté og Oumou Sangaré er pressemeddelelsen fra KonoKone ambitiøs: ”Et vildt og frodigt møde mellem noget af det bedste fra den danske og den maliske musikscene.”
Enkle melodier – ofte fra Mali – kombineres med lydlandskaber (vistnok mest danske), som bevæger sig på en meget vanskelig balancekant mellem det (over)ambitiøse og yderst banale.
For den lytter, der ikke – som jeg - er belastet af mere end 35 års møder med verdensmusikken, findes der kompositioner på denne CD, som uden tvivl vil virke friske og nyskabende. Men det meste af det har jeg hørt tidligere og bedre. F.eks. som Eno/Byrne’s banebrydende ”My life in the bush of ghosts” fra starten af 80’erne.
Specielt har jeg svært ved de danske (selvsmagende) ”småpigestemmer” på denne CD. Til tider virker musikken for indadvendt og uforløst.
Men, der er noget, der peger fremad på denne CD.
På det afsluttende spor ”Farafinya” dyrkes et minimalistisk, let inciterende musikalsk udtryk, som sikkert kunne gå hjem i de fleste natdiskoteker.
Musikerne skal have ros for at gå andre veje end de fleste ”dansk-afrikanske” grupper, som er fulde af gode viljer, men musikalsk hverken har ambitioner eller niveau til at hæve sig over ”de gode viljer”.
Og det er et godt udgangspunkt for KonoKone til at komme videre til næste liga.
Ud af hverdagens trummerum
|
| Karen Mukupa, sanger og forfatter |
En mere stemningsfuld plade end denne skal man lede længe efter. Konokone er et samarbejde mellem kvindelige musikere fra både Danmark og Mali og har i alt og imponerende nok 21 aktive medlemmer med base flere steder i verden lige fra Århus til Quebec og ned til Yanolila, en by i Mali.
Man kunne tro, at så mange ”kokke” på en udgivelse ville fordærve ”maden” men tværtimod har de på en elegant måde formået at bevare den røde tråd i deres musikalske udtryk. Vokalharmonierne flyder drømmende ind og ud af hinanden, om de bliver sunget på dansk eller malisk, og både den vestlige og afrikanske instrumentering spiller smukt og sikkert op af hinanden.
Det virker som om, at der har været en klar vision til projektet, som er kommet i stand af Solveig Sandnes. Og den vision har hun formået at følge til dørs. Mangfoldighed er Konokones udgangspunkt. Og selv om de gerne vil bidrage til en bedre balance i fordelingen af rigdomme på et globalt plan, er deres mål ikke at udjævne deres forskelligheder på tværs af kulturer. Tværtimod. Den tanke, tror jeg, har været med til at styrke lyden på denne veldrejede plade, som sender dig afsted til fremmede himmelstrøg og tilbage til Danmarks bakke, dal og land.
Hvis du leder efter en plade med anderledes musikalsk kant, og som kan rive dig ud af hverdagens trummerum, så er denne plade et must.
Jeg giver pladen 4 fisk, for jeg syntes godt, den kunne have haft en sang eller mere på skiven, når nu kunstnerne var i gang.