Selvom Indien er et land i vækst og blandt andet huser fire af verdens ti rigeste mennesker, så bor næsten halvdelen af verdens sultende i Indien.
350 millioner indere - det er mere end hver tredje indbygger i landet – får så lidt mad, at de får dækket mindre end 80 procent af deres daglige energibehov.
To af dem bor i landsbyen Chinthala i den indiske delstat Andra Pradesh.
For 38-årige Subu og 40-årige Rajama bliver det kun til to små måltider dagligt. S
ådan har det været i fire år, siden det store skovområde i nærheden blev ryddet til fordel for bio benzin afgrøder.
Uden skov – ingen indtægt. Subu og Rajama, der er søstre, tilhører nemlig Janadi-stammen, der traditionelt lever af at sælge det, de kan samle og jage i skoven: Honning, brænde, urter og små dyr.
”De, der fældede skoven, lovede os høstarbejde og en ny brønd i nærheden, men det er ikke sket endnu – og jorden er blevet forbudt område,” fortæller de.
De to søstre ejer ingen jord og har ingen uddannelse og klarer sig med daglejerarbejde til en løn på 80 rupees (cirka 6 kroner) om dagen.
Sidste år blev det til cirka to måneders arbejde. Begge har voksne døtre, der er gift og bor langt væk.
Menu: Knækket ris
Tidligere spiste Subu og Rajama sammen med deres familie tre gange om dagen: Varieret mad med rødder, krydderier og kød, gerne fra slanger i skoven.
© LIne Wolf Nielsen
|
| Befolkningen i Indien tæller både nogle af verdens rigeste og fattigste. Sult og underernæring rammer 350 millioner indere |
Nu er det altid knækket ris, kogt i vand og salt. Nogle gange suppleres retten med kogte blade.
Når der er kogt ris til aftensmaden, tager de noget fra og hælder vand ved. Det trækker natten over og udgør næste dags morgenmåltid. Subu rejser sig og henter en lille blikskål fra det lille betonhus’ kølige mørke. Der er ikke til mange skefulde.
”Risen er blevet dyr, og nu har mange børn i landsbyen store maver og brunt hår. (Brunt hår er tegn på underernæring. Sunde indere har skinnende sort hår, red.) Gravide kvinder er tit syge. Vi spiser ikke nok forskellig mad,” fortæller hun.
Vi har ret til jord
Selv om landsbyen ligger tre timers kørsel fra nærmeste større by med et marked, så er den ikke helt røget af landkortet.
De to søstre bor i hver deres lille betonhus, bygget for midler stillet til rådighed af den indiske stat.
| Hvis du vil vide mere om fødevarekrisen |
|---|
|
www.wfp.org/english |
Samtidig har organisationen Sahanivasa hjulpet landsbyens indbyggere med at organisere sig. Nu er der 30 medlemmer i en slags fagforening, og Subu er blevet valgt som en af fire ledere. To er mænd, to er kvinder.
”De sagde, at skoven var vores og læste reglerne op. De fortalte, hvordan de har hjulpet andre mennesker andre steder. Den aften grinede vi meget! Ingen her kan læse, men vi får hjælp til at skrive en klage over, at skoven er væk, og at vi ikke har fået tildelt nye landområder. Det har vi ret til.”
Kasteløse hårdest ramt
At skoven i Andra Pradesh blev ryddet, og Janadi-folkenes eksistensgrundlag forsvandt, er ikke usædvanligt.
| Vidste du at... |
|---|
| • Indien har en befolkning på 1,13 mia mennesker • 350 millioner indere får ikke dækket det daglige kaloriebehov og sulter • Næsten ni ud at ti gravide kvinder i alderen 15-49 år lider af fejlernæring og anæmi • I Indien dør en million børn årligt i løbet af deres første 28 levedage • Mere end halvdelen af børn under fem år er moderat eller alvorligt fejlernærede og rammes på deres vækst. Kilder: Foreign Policy, WFP, UNICEF m.fl. |
I forbindelse med den tiltagende industrialisering i Indien forsvinder store områder med skov og landbrugsjord.
Mennesker uden uddannelse og de nederste i det indiske kastesystem får forringet deres levevilkår.
Stigende fødevarepriser gør også sit til, at sult er hverdag hos så mange indere.
”Den indiske stat har mange støtteordninger, men ineffektivitet og korruption plager landets fødevaredistributionsprogrammer og landbrugsordninger. Og ofte er de, som er hårdest ramt, ikke klar over hvilke muligheder, de har for støtte,” fortæller P. Chennaiah, der er leder af Sahanivasa.
En undersøgelse fra 1995 viste, at 65 procent af al landbrugsjord i Andra Pradesh blev ulovligt udnyttet.
I 2003 gik Sahanivasa, som Folkekirkens Nødhjælp arbejder sammen med, i gang med at oplyse landsbyer i distriktet om deres rettigheder til jorden og hjalp med ansøgninger og juridiske råd.
På fem år er det lykkedes at distribuere 5282 hektar land til 10.476 kvinder.
Line Wolf Nielsen
