© Peter Kargaard
|
| De ældre i Kirgistan danner netværk mod ensomhed og fattigdom. De får støtte gennem bedsteHJÆLP-kampagnen |
"Vi er som én stor familie. Det er så dejligt, at vi ikke behøver være ensomme mere."
66-årige Gulbubu har kun ros tilovers for selvhjælpsgruppen Takyt Yi (Glædens Hus) som hjælper fattige ældre i den lille kirgiske landsby Ak-ölön med mad, medicin, lægehjælp og brændsel til de barske vintre, hvor temperaturen falder til minus 30 grader.
Det er livsvigtig hjælp, mange pensionister i landsbyen modtager fra ældreorganisationen Ymyt, som Folkekirkens Nødhjælp har samarbejdet med siden 1999.
Landsbyen har 2.000 indbyggere, og hver fjerde er pensionist. Mange må som Gulbubu klare sig for et beløb, der svarer til to-tre kroner om dagen, ofte mindre.
© Peter Kargaard
|
| Gulbubu er en af de mange babushkaer (gamle koner), som er mærket af Kirgistans barske overgang til markedsøkonomi. Hendes børn – som er rejst til Rusland i jagten på et bedre liv – har hun ikke set i årevis |
"Især om vinteren må vi tit finde sammen i ét hus. Vi har ikke råd til brænde, og vi må spare på udgifterne til mad," siger hun.
Nyt fællesskab giver håb
Også andre beboere i landsbyen har på egen krop mærket økonomiens frie fald efter Sovjetunionens sammenbrud.
"Engang var alt godt. Om sommeren var jeg i bjergene, hvor jeg passede fårene. Om vinteren var jeg med til bygningsarbejde i landsbyen og i kolkhosen (statsligt kollektivlandbrug, red). Jeg var stærk. Jeg byggede selv mit hus"
Øjnene hos den 60-årige tidligere fårehyrde og landmand Sagin Orunbaev Musaev, får et trist skær ved tanken om det mere sorgløse liv i bjergene og i landsbyen Ak-ölön nogle kilometer uden for byen Balykchy. For nu er han syg med hjerte- og lungeproblemer, og hans kone har været død i to år. Hendes sygdom betød, at familien – som i dag kun består af Sagin og hans 15-årige søn Daniyar – måtte sælge deres køer og får og en del indbo for at få råd til hendes medicin.
Da Ymyt fandt ham, havde han det meget dårligt.
De fik ham så meget til hægterne igen, at han nu kan tage del i selvhjælpsgruppen, som er blevet en vigtig bestanddel af livet for mange ældre i landsbyen.
© Peter Kargaard
|
| I landsbyen Ak-ölön er tiden på mange måder gået i stå. Arbejdsløsheden er enorm og de fleste unge forlader byen for at søge arbejde i Rusland, Kasakhstan eller i Kirgistans hovedstad Bisjkek. Barnet på sin mors ryg vil formentlig heller ikke have nogen fremtid i landsbyenFamilien er rejst |
Og måske er det fællesskab, som ældreorganisationen har været med til at sætte i gang, noget af det vigtigste, der er sket i Ak-ölön i mange år.
Men det går ikke uden hjælp udefra. Mange af pensionisterne har ikke mærket meget til den officielle pensionsforhøjelse, som ofte udhules af øget brugerbetaling på sociale ydelser.
De gamles børn og børnebørn er væk. Rejst til Kasakhstan eller Rusland i jagten på arbejde og en mere værdig tilværelse end den, landsbyer som Ak-ölön kan tilbyde.
For fattigdommen er massiv. Sovjettidens fabrikker og fælleslandbrug havde som nye aktieselskaber svært ved at finde kunder. Penge, arbejde og socialt sikkerhedsnet forsvandt, nærmest fra den ene dag til den anden.
Præsident Kurmanbek Bakiyev, som kom til magten i påsken 2005, har tilsyneladende også svært ved at slippe den tunge arv fra Sovjettiden. Han er langt fra kommet til bunds i korruption og magtmisbrug.
Og det er mennesker som Gulbubu, Sagin Museav og hans søn, som betaler prisen.
© Peter Kargaard
|
| Sagin Musaev, 60, mistede sin kone for to år siden og er syg, men i bedring, takket være en selvhjælpsgruppe under ældreorganisationen Ymyt , som hjælper landsbyens ældre med mad, medicin og brændsel |
Som så mange andre oplevede Sagin, at den kolkhos, som han havde tjent hele sit liv, lukkede. Og han var endda heldig at have et sted at bo, for mange andre måtte fraflytte deres boliger, fordi de var ejet af kolkhosen. Spekulanter opkøbte boligerne og smed beboere ud, da de ikke kunne betale de nye og langt højere huslejer.
For Sagin Musaev blev redningen i første omgang de æbler, abrikoser og enkelte jordbær, han kunne dyrke i sin have. Og dernæst den selvhjælpsgruppe, som han er blevet integreret i.
"Vi hjælper hinanden, hvis der er problemer. Vi får et dagligt måltid mad, og vi er ikke så ensomme mere," siger Sagin Musaev.
bedsteHJÆLP
| BedsteHJÆLP er et nyt samarbejde mellem Ældre Sagen og Folkekirkens Nødhjælp. Formålet er at hjælpe ældre kirgisere gennem gruppeadoption. Vi samarbejder med tre veletablerede ældreorganisationer i Kirgistan For et beløb på 100 eller 250 kroner per måned hjælpes de ældre med bl.a. mad, medicin og brændsel om vinteren, hvor temperaturen kan komme ned på minus 30 grader.
Få flere oplysninger om støttemuligheder på |