Radio Family’s lokaler er ikke imponerende.
Et toetagers skur bygget i en blanding af brædder, mursten og beton og holdt sammen af, hvad der nu var tilbage i nogle grønne, gule og blå malerdunke.
Radio Family er en lokal FM-station i et af Haitis landdistrikter flere timers kørsel fra jordskælvszonen.
Radiostationen er en del af et lokalt netværk under ACT Alliance samarbejdspartneren Service Chretien D’Haiti.
Foran stationen myldrer unge og gamle rundt blandt gryder og tallerkener.
De er kommet hertil fra Port-au-Prince i håbet om at finde mad.
Stationsleder SonSon peger ud på mylderet: “Hver dag serverer vi et måltid mad til 500 mennesker – og det har vi gjort seks gange om ugen i tre uger nu.”
På jagt efter mad, vand og husly
Normalt bor der cirka 35.000 mennesker omkring byen Petite Riviere, men siden jordskælvet i januar er cirka 8.000 flyttet hertil i håbet om en ny tilværelse på jagt efter mad, vand og husly.
Det sidste får de fleste hos familie og venner.
Resten huses i et lokalt aktivitetscenter lige rundt om hjørnet. Pengene til nødhjælpen kommer fra bidrag, som Radio Family skaffer ved at bede stationens lyttere om mad og penge.
“Vi ved jo, at de har brug for maden,” siger SonSon og forklarer, hvordan selv fattige folk i Petit Riviere “virkelig har hjulpet hinanden her siden jordskælvet”.
Netværkets virkelige styrke
FN anslår, at flere end 600.000 mennesker har forladt jordskælvszonen.
De opholder sig nu spredt ud over Haiti, hvor de får mad og husly fra andre haitianere.
Nogen steder organiseret gennem initiativer som Radio Family. Andre steder blot fra familie og venner.
Det er her – langt ude på landet i Haiti – at ACTs virkelige styrke viser sig i små lokale initiativer som Radio Family’s maduddeling.
ACT i aktion
Da et kraftigt jordskælv i januar dræbte op mod 200.000 mennesker og gjorde over en million mennesker hjemløse, var det åbenlyst, at katastrofen klart overgik Haitis egen evne til at hjælpe de nødstedte.
Det lutherske Verdensforbund og ACTs tyske, engelske, amerikanske og norske medlemmer var allerede i Haiti før jordskælvet.
Sammen med ACTs hovedkvarter i Geneve og med bidrag fra blandt andre Folkekirkens Nødhjælp gik de straks i gang med hjælpearbejdet.
Den indsats nåede indenfor den første måned ud til flere end 150.000 haitianere med helt basale ting som vand, mad, telte og presenninger.
Samtidig startede lokale haitianske grupper deres indsats. Sammen udgør alle disse lokale og de internationale ACT-medlemmer alliancens nødhjælpsoperation for Haiti.
I den sammenhæng er det i øvrigt tankevækkende, at almindelige haitianere, der bor og arbejder i udlandet, forventes at sende mere end otte milliarder kroner hjem over det næste år.
Lokal selvhjælp
| ACT håber at kunne skaffe cirka 170 millioner kroner til at hjælpe 200.000 mennesker det kommende år. |
I Jacmel på Haitis sydkyst begyndte den lokale organisation KROSE og det tyske ACT-medlem Diakonia nødhjælpsarbejdet inden for de første døgn efter jordskælvet.
En måned senere kunne de stolt vise filmstjernen og FN-ambassadøren Angelina Jolie rundt i en af Haitis bedst organiserede lejre.
“ACT/Diakonia havde teltene og eksperterne, men vi har kontakten til lokalsamfundet som for eksempel spejderne, der leverer vand. Og så kender vi de lokale myndigheder – og vi har deres tillid,” forklarer KROSEs leder, Gerald Marthurin.
Kirken sikrere end lejrene
KROSE støtter også op mod 400 selvhjælpsgrupper i Jacmel.
Det er folk, der er flyttet sammen i mindre grupper tæt på deres sammenstyrtede hjem.
KROSE og ACT/Diakonia hjælper disse selvhjælpsgrupper med telte, mad og vand.
En af grupperne har indrettet sig under store presenninger ved siden af en kirke.
“Det er bedre og sikrere her end i de store lejre,” forklarer en af beboerne, Thifaut Jean. “Vi er tæt på resterne af vores hjem, vi kender hinanden, og vi kan organisere os selv.”
KROSE og ACT/Diakonia er ikke i tvivl om værdien af det lokale samarbejde.
“Hjælpearbejdet skal have en lokal forankring. Uden lokal deltagelse og respekt for folks værdighed vil situationen blive meget værre,” advarer Gerald Marthurin.
Vand til folket
I udkanten af Port-au-Prince fosser vandet ned i tankene på fem store lastbiler.
Det er fra den slags vandstationer og ved hjælp af en flåde af tankbiler, at mange i Port-au-Prince får deres drikkevand.
“Hvis jeg starter ved solopgang, kan jeg nå at køre syv ture på en dag,” forklarer Pierrette Joseph Wesner, der arbejder for en brasiliansk ACT-partner Viva Rio.
Sammen med ACTs norske medlem, Kirkens Nødhjelp, får de rent drikkevand ud til cirka 70.000 mennesker i nogle af byens værste og farligste slumområder.
Wesner har ikke haft en eneste fridag siden jordskælvet den 12. januar.
“Men det gør ikke noget,” forklarer han: “Folk har jo desperat brug for vand. Nogen gange kommer de ilende til og tapper direkte fra lastbilen.”
Viva Rio havde mere en 15 års erfaring fra organisationens arbejde i nogle af Rio de Janeiros værste slumområder, da de begyndte at arbejde i Port-au-Prince i 2005.
Den erfaring og kontakt til befolkningen har været afgørende for Viva Rio’s arbejde efter jordskælvet.
Grænseoverskridende
På grænsen mellem Haiti og Den Dominikanske Republik har en anden del af ACT Alliance også travlt.
“Jeg kan simpelthen ikke huske, hvornår jeg sidst har sovet mere end fire timer,” forklarer José Alberto Diaz fra organisationen Servicio Social de Iglesias Dominicanas (SSID), der arbejder sammen med det amerikanske ACT-medlem Church World Service.
José sørger for at få nødhjælp fra Den Dominikanske Republik sikkert over grænsen og videre til de rigtige steder i Haiti.
En stor del af nødhjælpen, specielt i de første dage og uger, kom fra Den Dominikanske Republik, og her spillede SSID en afgørende rolle i at organisere hjælpen fra både regeringen og lokale kirkelige netværk.
“Vand, mad, medicin, lægehold og transport af sårede ud af Haiti og organisering af at få internationale nødhjælpsarbejdere ind i Haiti. Der er næsten ikke den ting, vi ikke har haft igennem her,” forklarer en træt og stolt José Alberto Diaz, før han råber “Go’ tur” efter endnu en lastbil på vej ind i Haiti.