Krigens love – Jus in Bello på latin - er nedskrevet i blandet andet Geneve-konventionerne og international humanitær lov.
Loven bygger på erkendelsen af, at det internationale samfund har en forpligtelse til i videst muligt omfang at søge at begrænse de skadelige effekter af væbnede konflikter og at beskytte krigens ofre.
Hovedformålet er at beskytte de svageste – de civile, og international humanitær lov sætter en række "spilleregler" op for, hvordan krigsførende parter skal tage hensyn til civile.
De skal for eksempel tage "alle tænkelige forholdsregler for at minimere skaderne for civile og civile mål og afstå fra angreb som uforholdsmæssigt skader den civile befolkning eller som ikke skelner mellem krigsførende og civile."
Det gælder også i konflikten i Mellemøsten mellem Israel og Hizbollah, hvor begge krigsførende parter – stat eller ej – ifølge den internationale sædvaneret er forpligtet til at skelne mellem krigsførende og ikke-krigsførende – altså civilbefolkningen.
"Det er en del af vores forpligtigelse som humanitær organisation at gøre politikerne opmærksomme på, når international humanitær lov overtrædes, og civile ikke beskyttes, sådan som civilbefolkningen har ret til i henhold til loven. Og det er politikernes pligt at sørge for, at loven overholdes," siger Uffe Gjerding, programkoordinator for Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Mellemøsten.
Det er baggrunden for, at Folkekirkens Nødhjælp sammen med Red Barnet og Amnesty International i et brev til udenrigsminister Per Stig Møller har appelleret til den danske regering om at bidrage til at stoppe de voldsomme overgreb mod civilbefolkningen i forbindelse med krigshandlingerne i Libanon, Israel og Gaza.