”Jeg ved jo godt, at min jord ligger mellem to bosættelser og en militærpost, og at bosættelserne hele tiden bliver udvidet, men da jeg så hegnet, gik jeg helt i sort”, fortæller Yakoov Ghazal.
Slægt og venner troppede op for at hjælpe med at klippe hegnet ned. Men få dage efter havde israelske bosættere sat beboelsesvogne op og gjorde krav på jorden, fordi den ikke var opdyrket.
Jorden har aldrig været opdyrket. Her har familien græsset sine får i generationer og vandet dem ved en ældgammel cisterne.
Bosætterne gjorde gældende, at jord, der ikke er dyrket i tre år, ifølge en gammel, ottomansk jordlov fra 1878 kan erklæres for statsejendom.
Den lov henholder Israel sig stadig til i de besatte områder.
Samme lov tilkender ejerskab af jord til den mand, der har dyrket den i 10 år. Denne del af loven bruger Israel ikke.
50 dages frist
Plant et oliventræ
KFUM og KFUK i Palæstina har med støtte fra bl.a. Folkekirkens Nødhjælp plantet flere end 50.000 nye oliventræer.
Kampagnen sikrer palæstinensiske bønder og hyrder en indtægt og støtter dem i kampen mod konfiskation af jord.
Du kan plante et træ på www.nødhjælp.dk/oliven
Med sit skøde i hånden gik Yakoov Ghazal til en israelsk domstol.
Sagen trak ud, og undervejs måtte han sælge sine får. Der var ikke råd til at købe foder til dem. Med fårene forsvandt familiens lille indtægt.
Domstolen krævede beboelsesvognene fjernet. Men samtidig fik Yakoov Ghazal besked på, at jorden skulle tilplante i løbet af 50 dage.
Hvis ikke det lykkedes, ville jorden blive erklæret israelsk statseje.
Han fik samtidig forbud mod at rydde jorden ved afbrænding eller brug af maskiner. Det havde Yakoov Ghazal, uden får og med kone og 11 børn, ingen mulighed for.
”Jeg kunne ikke engang drømme om, hvordan det skulle kunne lade sig gøre på 50 dage. Vi havde ingen penge, ingen såsæd, ikke folk nok til at hjælpe. Jeg var sikker på, at jorden var tabt,” fortæller Yakoov Ghazal.
Plantning af træer hindrer konfiskation
En bekendt havde hørt, at jordejere i samme situation havde fået hjælp af palæstinensisk KFUM og KFUK, der med støtte fra bl.a. Folkekirkens Nødhjælp driver træplantningsprojektet ”Plant et håb om fred”.
Yakoov Ghazal kontaktede KFUM og KFUK og fik hjælp. Organisationerne stillede med en stor flok frivillige, små oliventræer og anden såsæd, og i løbet af de tilmålte 50 dage lykkedes det at rydde jorden, anlægge en olivenlund og en stor køkkenhave.
Yakoov Ghazal havde reddet sin jord.
Hyrde uden får
Hver dag er Yakoov Ghazal ude for at holde øje med bedriften.
Der går mange år, før de nye oliventræer giver frugt. Han kan dog allerede nu skaffe sig en lille indkomst ved at sælge timian og lægeurter fra køkkenhaven.
Resten af familiens underhold må han skaffe som daglejer og havemand hos mere velhavende familier i Bethlehem.
Det holder hårdt.
Yakoov Ghazal er lykkelig for at have reddet sin jord. Men som efterkommer af generationer af hyrder drømmer han som det eneste om at få får igen.
