Ideén bag kampagnen var, at en række kendte danskere med det eneste tilfælles, at deres fornavne var Lars eller Lone, satte sig for at skaffe over en million kroner til minerydningsarbejdet. De opfordrede i den forbindelse alle Danmarks Lars’er og Lone’r til at støtte arbejdet.
"Afslutningen af arbejdet i Albanien er også en cadeau til alle, som deltog i indsamlingsarbejdet," siger Henriette Hansen, der som corporate fundraiser i Folkekirkens Nødhjælp var med til at skabe ideén bag kampagnen.
Blandt støtter til minerydningen i Albanien finder man også firmaet Zealand Care, som leverer hjælpemiddelservice til danske kommuner:
"Vores samarbejde om minerydning har ikke nogen direkte kommerciel betydning for os. Men det betyder meget på de interne linjer, at firmaet gør noget, som svarer til dets humanitære profil og livssyn. De ansatte er meget interesserede i at følge arbejdet," siger marketingschef Jannik Hultén, som var i Albanien sammen med to andre medarbejdere fra Zealand Care. Alle tre vendte tilbage fyldt med entusiasme og ønsket om at fortsætte indsatsen.
