Bølgerne hvisker stille mod den kridhvide sandstrand. En badebold flyver gennem luften. Nede ved vandkanten samler en 14-årig pige et stykke plastic op og putter det i sin taske, mens en nøddebrun skandinav smører skuldrene ind i solcreme klar til endnu en lang dag på stranden.
© Didde Elnif
|
| Strandene i Sihanoukville er idylliske, men hverdagen for de børn, der arbejder der, er en evig kamp mod overfald, vold og kriminalitet |
De fattige cambodjanere tiltrækkes af strandene, fordi der er mulighed for at tjene penge på turisterne. Børnene lever for eksempel af at sælge perlekæder eller samle skrald, som de sælger til genbrug.
Srey Chan, Srey Neth og Phors Phear lever af at samle affald på strandene i Sihanoukville.
Srey Chan er 14 år og Srey Neth 11 år. De to søstre går begge i skole, selvom det sjældent er hver dag og slet ikke i turistsæsonen. Phors Phear, deres syv-årige fætter, går i 1. klasse men bryder sig ikke om skolen, og hans lærer siger, at han er doven. Phors Phear vil meget hellere hjælpe sin bror med at reparere biler på et værksted end at gå i skole.
"Det bedste ved at samle skrald på stranden er, at man kan bade hver dag," konstaterer han grinende.
De to piger kigger på hinanden, og Srey Chan forklarer:
"Jeg synes det bedste ved at arbejde er, at vi hjælper vores familie med at tjene penge. Jeg vil gerne have en uddannelse, jeg kunne godt tænke mig at undervise børn i engelsk, men lige nu er jeg nødt til at arbejde."
Flere fattige
Sådan er hverdagen for mellem 150 og 200 børn i Sihanoukville, og hver dag kommer der flere til. Næsten halvdelen af dem kommer aldrig til at gå i skole og vil derfor været tvunget til at hutle sig igennem tilværelsen med dårligt betalte eller farlige job.
De børn, der lever af at sælge souvenirs eller samle skrald, er de børn, der lever i størst fare for at ende som en del af Sihanoukvilles blomstrende sexturisme, viser en undersøgelse foretaget af menneskerettighedsorganisationen LICADHO.
Derfor arbejder flere organisationer, blandt andet Folkekirkens Nødhjælps partnere, for at sikre børnene bedre rettigheder, uddannelse og beskyttelse mod kriminalitet.
Vold er hverdag
De tre børn holder pause fra indsamling af skraldet og har sat sig i skyggen under en parasol.
"Her er alt for farligt om aftenen. Det sker af og til, at kriminelle stjæler de penge, vi har tjent, når vi er på vej hjem," fortæller Srey Chan.
Srey Neth på 11 år nikker og tilføjer:
"Hvis de slår mig, så lader jeg som om, at det er sjovt, så holder de for det meste op."
Phors Phear følger med i samtalen, men lader sig ofte distrahere af to unge mænd, der leger med en badebold i vandkanten.
Srey Chan tager nogle kogte krabber frem fra en plastikpose og begynder at spise, mens hun forklarer:
"De fleste børn bliver tit både slået og bestjålet, men vi tør ikke melde det til politiet, fordi vi er bange for, at de fængsler os," hun kigger ud over vandet og tilføjer:
"Jeg kender ikke nogen, der er så onde som politiet."
De to andre børn nikker samtykkende. Og pludseligt løber Phors Phear ned til vandet og kaster sig i bølgerne efter badebolden, der er trillet fra de unge mænd. Han benytter sig af lejligheden til at tage dagens første svømmetur.
Pigerne rejser sig for at fortsætte indsamlingen af skrald. Da de er på vej væk, vender Srey Chan sig om og siger: "Pas på røverne."