© Davis Høgsholt
|
| Husene bygges på en højere og mere solid platform end tidligere |
Visse dele af Indien og Bangladesh bliver oversvømmet hvert år, og mange spørger sig selv, hvorfor folk bliver ved med at bo i områder, der er truet af hyppige katastrofer.
En del af svaret er, at oversvømmelserne bringer næring med sig til rismarkerne.
Det er her, på en knivsæg mellem katastrofe og frugtbarhed, at de små samfund af risbønder har balanceret og overlevet i århundreder.
Der har været hårde år med store oversvømmelser, som har skyllet alt væk og berøvet bønderne alt, hvad de har ejet.
Alligevel er de gang på gang vendt tilbage og er startet forfra. For en anden del af svaret er, at det nu engang er den eneste jord, de ejer. Og det er her, risen gror godt.
I de små kanaler kan de fange fisk.
Fokus på forebyggelse
Folkekirkens Nødhjælp har igennem årtier arbejdet med katastrofe- og genopbygningsarbejde i Indien.
Recepten er næsten altid den samme: I den akutte fase har de nødstedte brug for telte, tæpper, mad, medicin og rent vand.
I næste fase skal de have hjælp til at genopføre huse og genetablere landbrug med redskaber og såsæd.
Men ændrede vejrmønstre på grund af klimaforandringer har fået Folkekirkens Nødhjælp til at sætte mere fokus på forebyggelse, sådan at befolkningen er i stand til at klare sig bedre næste gang, regnen strømmer ned, og floderne løber over deres bredder.
Værste katastrofe i mange år
Anledningen til at tænke endnu mere forebyggelse ind i katastrofearbejdet var de store oversvømmelser, som ramte Indien i juli 2007.
Her blev hele 13 delstater berørt.
”Det var den værste katastrofe i mange år. Op imod 40 millioner mennesker blev berørt,” siger Sudhanshu Singh, katastrofekoordinator på Folkekirkens Nødhjælps kontor i Indien.
| Det virker |
|---|
|
I delstaten Orissa har landsbybeboere – knap et år efter den sidste store oversvømmelse – høstet gode erfaringer med forebyggende katastrofearbejde, efter at monsunen igen i år ramte Orissa. Se og hør videofortælling om katastrofeforebyggende arbejde på www.noedhjaelp.dk/indien |
Folkekirkens Nødhjælp satte ind med akut katastrofehjælp i nogle af de hårdest ramte delstater Orissa og Assam sammen med en lokal, kirkelig partner.
Da vandet havde lagt sig, begyndte planlægningen af forebyggelsesarbejdet i de værst ramte landsbyer.
Det er støttet af EU's katastrofekontor ECHO og er baseret på en høj grad af lokal deltagelse.
Husene i landsbyerne bygges på større og mere solide forhøjninger, som vil kunne klare de normale oversvømmelser.
Men når det virkeligt store skyl kommer, som det gjorde i juli 2007, kan det være nødvendigt at redde sig op på højere steder.
Og de findes ikke naturligt i landskabet, der domineres af flade rismarker.
Derfor bygger man store platforme i de landsbyer i Orissa og Assam, hvor Folkekirkens Nødhjælp er involveret i katastrofearbejde efter oversvømmelserne.
De er omkring fire meter høje og måler 30 gange 30 meter. De skrå sider befæstes med bananpalmer og græs, så de ikke skrider, når vandmasserne raser forbi.
Oven på er der en lukket brønd med pumpe, så drikkevandet ikke bliver forurenet.
Der er også toiletbygninger med latriner og septiktanke, kønsopdelte med afskærmning, så de passer til den lokale kultur.
Her kan landsbybeboerne søge tilflugt, når katastrofen truer.
Der er lavet et varslingssystem og udpeget ansvarlige, så ældre og handicappede kan få hjælp. For oversvømmelserne i 2007 viste, at når vandet kommer, går det stærkt.
Der er også kommet en ekstra gevinst for landsbyen. Fordi der, hvor man graver jorden væk til platformene, laves fiskedamme, hvor landsbybeboerne kan fange et proteinrigt supplement til deres daglige kost.
| Beredskabet på landsbyniveau er vigtigt, for vandet stiger hurtigt under oversvømmelser. Børn, gamle og handicappede er særligt udsatte |
