sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Opskriften på overlevelse
Print
I området omkring Shire-floden i Malawi arbejder fattige landmænd med naturbeskyttelse og med at tilpasse deres landbrug til et ændret klima
25.08.2008
© Lennart Skov Hansen

Pedalpumperne bruges til at overrisle marker

Shire-floden i det sydlige Malawi skaber hvert år død og ødelæggelse, når den i regntiden går over sine bredder.

Sådan har det været de sidste ti år. Årsagen til oversvømmelserne er først og fremmest nedbrydning af naturen.

”Vi ved ikke, hvilken synd vi har begået, men det nytter ikke, at vi fortsætter med at jamre.”
Det konstaterer landsbyhøvdingen Tengani, efter at det lykkedes ham at få sine landsbybeboere til at slå sig ned på et højdedrag i sikker afstand fra Shire-floden.

Samtidig støttes landsbybeboerne i at tilpasse deres landbrug ved floden til de ændrede vejrmønstre.

Flere ældre landmænd fortæller, at regntiden er blevet usikker, og at de ikke længere ved, hvornår de skal så.

Den usikre nedbør bidrager til at forværre fødevaresikkerheden for lokalbefolkningen ved Shire-floden, der i forvejen lever i fattigdom, sult og med følgerne af aids-epidemien.

Tilpasning og nytænkning

Området omkring Shire-floden er på størrelse med Fyn, og det husede fra midten af 1980erne omkring en million flygtninge fra Mozambique.

Der blev ryddet skov til hytter og brænde, og det gav floden frit løb til at oversvømme landsbyerne.
I dag er flygtningene væk. Men lokalbefolkningen er steget til en million, samtidig med at det er blevet sværere at leve af landbruget.

Klima samarbejde

Folkekirkens Nødhjælps

partnere i seks lande i det sydlige Afrika har etableret et regionalt samarbejde omkring klimaforandringer via ACT, Kirkernes internationale Nødhjælp. Læs mere på www.noedhjaelp.dk under Malawi og Zambia.

Opskriften på overlevelse for landsbybeboerne omkring Shire-floden er derfor at forsøge at tilpasse sig vejrets luner, at producere flere fødevarer og at lave naturbeskyttelse.

Der plantes først og fremmest tusindvis af nyttige frugttræer, som beskytter mod jord-erosion og oversvømmelse.

Regnvand ledes ned fra bjergene via et system af kanaler til overrisling af marker, og fra Shire-floden pumpes vand op med pedalpumper til overrisling af marker.

Der bygges dæmninger, som opstemmer grundvandet og får planter til at gro i tidligere tørre områder, og landmændene får træning i nye dyrkningsmetoder.

Den støtte, som landmændene får i at organisere sig og tilpasse deres landbrug til de lokale forhold, betyder, at de fattige landsbybeboere i området omkring Shire-floden kan skaffe sig en høst mere om.

Lennart Skov Hansen, lsh@dca.dk, Folkekirkens Nødhjælps repræsentant i Malawi


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne