|
| Anders Bech-Jessen (t.v.) og fotograf Esben grage i felten – træt efter flere dage på motorcykel i DR Congos barske landskab. foto:Esben Grage |
”Hver nat er jeg tilbage i DR Congo. Jeg drømmer om lydene, lugtene og alle de ansigter, jeg har mødt. Børnenes alvorlige ansigtsudtryk har gjort indtryk på mig,” fortæller Anders Bech-Jessen.
Sammen med en kollega var han i marts i det krigshærgede land for at følge Folkekirkens Nødhjælps minerydningsarbejde.
De mange års krig har efterladt et kolossalt antal ueksploderede miner, der hver dag lemlæster og dræber civile.
Anders Bech-Jessen blev inviteret til DR Congo af Folkekirkens Nødhjælp i kraft af hans rolle som mineambassadør. Som mineambassadør i Folkekirkens Nødhjælp er han en af de mange kendte danskere, der frivilligt har valgt at gøre en indsats for at skabe opmærksomhed omkring landminer.
| Miner og DR Congo |
|---|
| DR Congo har 56 millioner indbyggere. Borgerkrigen i DR Congo fra 1997-2003 kostede op mod fire millioner mennesker livet og drev to millioner civile på flugt. Under borgerkrigen blev der plantet enorme mængder af landminer, der stadigvæk koster menneskeliv. Folkekirkens Nødhjælps minerydningsteam i det østlige DR Congo rydder tusindvis af kvadratkilometer jord, så befolkningen kan dyrke deres afgrøder, og flygtninge og de internt fordrevne kan vende tilbage. |
”Da jeg fik tilbuddet om at tage af sted til DR Congo, sagde jeg ja tak uden betænkeligheder. Det passede så med, at Hans Hartmann skulle overtage jobbet med minerydningsarbejdet i DR Congo fra Mads Lindegaard, og det var en god historie,” fortæller Anders Bech-Jessen.
De 14 dage i DR Congo munder ud i en dokumentarfilm, som bliver til en slags roadmovie, der tager udgangspunkt i lederskiftet på Folkekirkens Nødhjælps kontor i DR Congo.
En brutal virkelighed
For Anders Bech-Jessen var det første gang i Afrika. Og han beskriver det som den hårdeste tur, han nogensinde har været på:
”Jeg var forberedt på, at det ville blive hårdt, både mentalt og fysisk, men alligevel blev jeg overrasket. Alting var førstehåndsindtryk, varmen, maden, indkvarteringen og mødet med befolkningen var overraskende.”
Det største indtryk på rejsen var mødet med et af de mange civile ofre for landminer.
”Det var brutalt at sidde foran en 30-årig kvinde med fire børn, der har fået sprængt halvdelen af sit ene ben af efter at have trådt på en landmine. Hun var på vej ned for at hente vand, da ulykken skete. Det gik direkte ind under huden på mig, det var meget barskt. Men det har også fået mig til at forstå værdien i det store arbejde, som Folkekirkens Nødhjælp laver i DR Congo."
Efter at have besøgt det afrikanske kontinent for første gang har hans syn på Afrika ændret sig markant.
”De problemer, som DR Congo slås med, er blevet meget mere nærværende for mig. Jeg har opdaget, at DR Congo er et fantastisk land, og der er så mange muligheder for, at det kan blive et godt land at leve i. De har en masse ressourcer, men det kræver en masse genopbygning. Jeg blev dybt imponeret over, hvordan Folkekirkens Nødhjælp arbejder med de lokale. Det er med til at hjælpe lokale i gang med et liv med fremtidsudsigt, og det er helt fantastisk at se så meget arbejdsglæde i et stykke arbejde, der er så modbydeligt,” fortæller Anders Bech-Jessen
Idéen med at hyre lokal arbejdskraft er blandt andet, at det hjælper de lokale til et liv med bedre fremtidsudsigter. Uddannelse, løn samt mulighed for lån giver familierne mulighed for at investere i eksempelvis et stykke jord og et hus.
Og selvom det er første gang, Anders Bech-Jessen er i Afrika, er det absolut ikke sidste gang.
”Næste gang skal jeg have mine unger med derned. Jeg tror, at de har godt af at se, hvordan andre mennesker lever. Det sætter tingene i perspektiv.”