© Anette Krarup
|
| Hos Yodgorbek Mirzakalonov koster et æg fem som stykket. Det svarer i danske penge til cirka 75 øre |
”Gooook gook gok. Goooooooook gooook gook.”
Yodgorbek Mirzakalonov prøver så godt han kan at imitere, hvordan det lyder, når en høne lige har lagt et æg.
Høns kagler nemlig specielt højt, når de lægger æg.
Og det har Yodgorbek Mirzakalonovs nærmeste naboer også bemærket:
”Der går ikke lang tid, fra hønsene har lagt et æg, til mine naboer står ved min dør og vil købe. Folk har sjældent råd til kød, så æg er en god måde at få proteiner på,” forklarer han.
Vi sidder på tykke tæpper på gulvet ved et lavbenet bord i stuen. På den hvide, mønstrede dug står de traditionelle runde kirgisiske brød, smeltet smør, grøn te og små chokolader.
Det anses for meget uhøfligt ikke at byde på mad og drikke, når man får gæster i Kirgistan. Og det er ligeså uhøfligt ikke at tage imod tilbuddet.
Det ved Baltabajev Bayish. Derfor sidder han og guffer i et stort, solgult spejlæg, som Yodgorbek Mirzakalonovs kone lige har bragt ind ude fra komfuret.
© Anette Krarup
|
| Dyrlæge Baltabaev Bayish aflægger jævnligt besøg hos hønsemodtagerne |
Baltabajev Bayish er dyrlæge og ansat i organisationen Mehr Shavkat, som udvælger de ansøgere, der skal modtage nogle af hønsene fra ”Giv en ged”-kampagnen.
”Det er et plus, når folk i forvejen har fjerkræ, for så ved vi, at de har erfaringen. Desuden ser vi på, om de har ordentlige forhold og plads til et hønsehus og en indhegning,” fortæller han.
Yodgorbek Mirzakalonov fik sine høns, som dengang var kyllinger, i maj.
Hele sommeren har han brugt på at fodre dem, give dem calcium og holde øje med, at de ikke fik orm. Og fra august er de begyndt at lægge æg.
Det er nu blevet til plusstreger i den yderste kolonne i det brune kladdehæfte, hvor udgifterne til hver høne er nedfældet.
Landmand, chauffør og nattevagt
Ud over hønsene har Yodgorbek Mirzakalonov tre køer, 18 geder og 0,16 hektar jord, hvilket svarer til to danske parcelhusgrunde.
Jorden fik han lige som mange andre på landet tildelt, da Kirgistan efter Sovjetunionens sammenbrud privatiserede de tidligere kollektivlandbrug.
| Populær julegave |
|---|
| Næst efter geder var høns den mest populære julegave hos Folkekirkens Nødhjælp sidste år. Næsten 4.000 gavekort på ti høns og en hane blev solgt. De mange fjerkræ tripper nu rundt i enten Kirgistan, Honduras eller Guatemala. |
Her dyrker han hvede, majs og ris, men det lille jordlod rækker ikke langt, og derfor arbejder han også som taxichauffør og nattevagt for at kunne forsørge sin kone, tre børn og gamle mor.
Efter at have fået de nye høns, er han begyndt at lægge planer:
”Mit mål er at sælge så mange æg, at jeg får råd til at købe flere høns. Jeg vil gerne op på 70, så jeg med tiden måske også får mulighed for at spare lidt op til mine børns uddannelse,” fortæller Yodgorbek Mirzakalonov, der godt ved, at hønsene er sponsoreret fra Danmark.
Men han ved ikke, at hønsene faktisk er en form for julegave.
Han sidder og lytter opmærksom på forklaringen om, hvordan danskerne hver jul køber et grantræ og lægger gaver til hinanden under træet.
Selv er han muslim, og den kristne jul kender han godt, men det der med at hive et grantræ ind i stuen, har han alligevel aldrig hørt om før.
© Anette Krarup
|
| Aslonova Rozia bor i samme by som Yodgorbek Mirzakalonov og har også modtaget en flok høns. Hun har lavet det meste af sin lille gårdsplads om til hønsegård |
Yodgorbek Mirzakalonov nikker anerkendende til forklaringen om, at danskerne efterhånden er så rige, at de ikke altid lige ved, hvad de skal give svigermor eller storebror til jul.
Og derfor vælger de at give en gave til de fattige i stedet for.
”Det minder jo lidt om vores muslimske kultur. Hvis en mand er rig eller har flere køer og geder end andre, skal han blandt andet give donationer til moskeen,” forklarer han og fortsætter:
”Og for mit eget vedkommende skal jeg, efter jeg har fået hønsene, også donere et vist antal æg til de fattigste familier i landsbyen.”