sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Magtens deling og mundlamme medier
Print
Valg af nye dommere til Højesteret sættes under lup på grund af korruption
19.11.2008 af Linda Nordahl Jakobsen

Der er alle mulige gode grunde til at holde skarpt øje med Honduras’ retssystem.

Det fastslår den danske højesteretsdommer Thomas Rørdam efter besøg i Honduras.

Thomas Rørdam var udsendt med støtte fra Folkekirkens Nødhjælp sammen med eksperter fra den Internationale Jurist Kommission i Geneve.

De skulle følge processen med valg af nye dommere til landets Højesteret. Formålet med den internationale bevågenhed er at støtte de organisationer i Honduras, der arbejder med at bekæmpe korruption og styrke opbygning af en retsstat.

Højesteretsdommerne vælges først i 2009. Men de to traditionelle politiske partier arbejder bag kulisserne for at ”kile” netop deres kandidater ind på listen over de 45 dommeremner, som Kongressen skal vælge imellem.

© Mike Kollöffel

Et korrupt retssystem betyder, at civile ofte griber til selvtægt

Korruption i alle ender og kanter er en kendt sag i Honduras, hvor Det Nationale Parti og Det Liberale Parti i årtier har skiftedes til at sidde på magten og også til at nikke til hinandens udveksling af tjenester.

Samtidig er de honduranske medier, der burde være kritisk vagthund over for magthaverne, mundlamme. De ejes stort set alle af de økonomiske og politiske magthavere i landet.

”Det bedste, man kan gøre i denne situation, er at følge processen tæt på, sådan at udnævnelsesudvalget kan mærke, at der stilles krav om åbenhed og klare kriterier for valget af de nye dommere til Højesteret,” siger Thomas Rørdam.


Artikler ud fra emne