sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Mænd skal elske med deres koner
Print
Cambodjansk mandeekspert vil gøre op med prostitution og voldskultur
31.07.2008 af Lisbeth Engbo
© Susanne Hasmann

Kim Chhay og hans kone Ros Sopheap

”Næsten alle cambodjanske mænd har været hos prostituerede. Det var jeg også, før jeg blev gift. Man gør jo bare som sine venner.”
Det fortæller Kim Chhay, der som uddannelseskoordinator for organisationen Gender and Development arbejder på at ændre cambodjanske mænds opførsel.

Han vil dæmme op for efterspørgslen for at stoppe kvindehandel og sexslaveri.

”Det er nødvendigt at ændre den indstilling, at man ikke er en rigtig mand, hvis man ikke har stor erfaring med kvinder. Mænd skal lære at elske deres koner – og elske med deres koner i stedet for at opsøge prostituerede. De færreste gifte kvinder i Cambodja nyder at have sex. De lader det bare ske. Og når så mændene vil have mere, betaler de for kvinder, der måske kan noget mere i sengen,” siger Kim Chhay og peger på, at prostitution og kvindehandel er en del af den voldskultur, der opstod i kølvandet på krigen.

”Tidligere var folk venlige og blide. Men De Røde Khmerer lærte os at være voldelige. Staten bryder sig ikke om det enkelte menneske. Fattige får ingen hjælp, og det er en evig kamp at skaffe penge. Det gør folk egoistiske og rå.”

Når Kim Chhay taler for en ligeværdig behandling af kvinder, møder han modstand selv hos mænd, der arbejder med menneskerettigheder.

”De er bange for, at det vil ændre hele vores kultur, hvis kvinderne får mere at skulle have sagt. Men nu har vi fået en lov mod vold i hjemmet. Det betyder, at der er kommet opmærksomhed om sagen. Tavsheden er brudt, og selv premierministeren er begyndt at tage emnet op i sine taler.”


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne