|
| Folkekirkens Nødhjælp vedligeholder vandforsyningen i Darfurs mange lejre for internt fordrevne. I landsbyerne har indbyggerne selv ansvar for vedligeholdelsen, og frivillige uddannes til at reparere pumperne. Foto: Birgitte Hagelund |
Der er stadig et stort behov for hjælp i Darfur. Det er fire år siden, at borgerkrigen brød ud, men regionens over to millioner fordrevne familier mangler stadig det mest basale.
I Zallengei i Vestdarfur når et stort vand- og sanitetsprogram, som Folkekirkens Nødhjælp støtter, ud til 72.000 mennesker i byens lejre og i de omkringliggende landsbyer.
Der bores efter vand, vandpumper installeres, gamle brønde repareres, og vandtanke sættes op. De fordrevne får materialer og hjælp til at bygge primitive latriner.
I Hassa Hissa-lejren i Zallengei snor vanddunkene sig som en slange i det røde sand. Kvinderne venter tålmodigt på, at det bliver deres tur.
Simon Peter Odong, som er vandingeniør fra Uganda og sundhedsrådgiver i ACT/Caritas, som Folkekirkens Nødhjælp arbejder igennem, forklarer, at det er svært at finde vand i Hassa Hissa.
”Der er ikke potentiale til at grave brønde, fordi grundvandet ligger dybt. Mange brønde og borehuller udtørrer også fra april-juni,” siger han.
Han vurderer, at der ikke er mere end 4-5 liter vand pr. person i lejren om dagen. Antallet af nye fordrevne lægger et yderligere pres på de knappe vandressourcer i den store lejr, hvor der bor 42.000 mennesker.
Stort behov i landsbyer
I Khamsadagig-lejren, der er en af byens mindre lejre, er situationen helt anderledes. Her er der mere end 15 liter vand pr. person. Vandet bliver brugt til alt fra at drikke til at vaske børn og tøj.
Størstedelen af nødhjælpen i Darfur går til fordrevne familier i de mange lejre. Men behovet for hjælp i de omkringliggende landsbyer og dhamras – de arabiske nomaders bosættelser – er også stort.
Gos Grab er en af de dhamras, som modtager undervisning i god hygiejne, og hvor en vandpumpe er ved at blive installeret.
”Indbyggerne bruger beskidt vand, som de ikke ved, hvad indeholder,” siger Simon Peter Odong.
| Støtte fra ECHO |
|---|
| Vand- og sanitetsprogrammet i Vestdarfur er støttet med 3,3 millioner kroner af EU’s humanitære kontor, ECHO, og når ud til omkring 20 landsbyer. ECHO har i forvejen støttet Folkekirkens Nødhjælps vandprogrammer i Darfur med 11 millioner kroner. |
Da de omkring 200 mennesker i dhamraen flyttede til området for 27 år siden, var deres situation en helt anden.
”Der var vandløb ved bakkerne omkring os, hvor vores dyr kunne få vand. Der var også græs,” fortæller en af mændene og peger på en dreng, der rider forbi med to vanddunke på sit æsel.
Drengen forlod landsbyen om morgenen. Det er nu over middag, for det tager omkring fire timer at finde vand, og der er kun få træer og buske tilbage i området, hvor kameler, kvæg og forskellige befolkningsgrupper har gjort indhug på vegetationen.
God hygiejne
Undervisning i god hygiejne er en vigtig del af vand- og sanitetsprogrammet, så smitsomme sygdomme ikke spreder sig. I lejrene trænes frivillige til at mobilisere resten af indbyggerne via teater, kvindegrupper og kampagner.
Det er også svært at få øje på skrald i Hamadiya-lejren. De støvede gader mellem hytterne er fejet, og omkring vandpumperne, er der også rent.
”Nødhjælpsorganisationerne har virkelig advokeret for vigtigheden af god hygiejne. Folk bruger latrinerne, og børnenes afføring bliver også samlet op. De fleste kendte ikke til latriner, da de kom til lejrene,” siger Simon Peter Odong.
|
| Foto: Birgitte Hagelund |
Omhyggelig rengøring af redskaber til madlavning, korrekt opbevaring af vand og vigtigheden af at bruge sæbe er blandt budskaberne i hygiejneunder-visningen.
I landsbyerne bliver frivillige vandkomiteer dannet til at mobilisere indbyggerne til at passe på de sparsomme vandressourcer ved for eksempel at bygge hegn omkring vandpumperne, så landsbyens dyr ikke drikker af vandet.
Der er også blevet dannet sundhedsklubber på skolerne i Zallengei og i lejrene, hvor børnene blandt andet lærer, hvorfor det er vigtigt at vaske hænder, inden de spiser.
