“Mindet smerter mig stadig,” fortæller fiskeren Guthula Raju. Men han kunne intet gøre. Flodbølgen var seks-syv meter høj, og han nåede ikke hjem til sit hus og sin familie. Han husker stadig tydeligt de forfærdelige ødelæggelser, tsunamien forårsagede for snart fire år siden, da hans landsby på kysten af det sydlige Indien blev oversvømmet.
Om morgenen den 26. december 2004 sad den nu 45-årige fisker i et tehus i Thirumullaivasal i den sydindiske delstat Tamil Nadu. Pludselig så han den gigantiske bølge slå ind over kysten. Det lykkedes ham at flygte i sikkerhed.
Guthula Raju hjalp også andre fra tehuset i sikkerhed, og derfor nåede han ikke hjem til sin familie i tide. Hans to døtre overlevede, men hans kone og hans gamle far var inde i huset og så ikke flodbølgen komme. Guthula Raju mistede sin kone og sin far, og hans lille hus og fiskerbåd blev totalt ødelagt.
I fem måneder efter oversvømmelsen levede Guthula Raju med sine døtre i ruinerne af deres hus. Først senere blev der etableret midlertidigt husly til de overlevende.
Nyt hjem
Nu snart fire år efter har Guthula Rajus situation ændret sig betydeligt til det bedre. ”Jo, jeg er lykkelig igen,” siger Guthula Raju og lægger armene om sine to døtre, otteårige Mageswari og Rajeswari på ti år. Minderne smerter stadig, men han har fundet ny lykke. Han har en ny kone og et nyt hus. Han ville aldrig have fået råd til bygge et så smukt og solidt hus selv, tilføjer han.
Hans hus er et af 350 enfamiliehuse med fælles faciliteter, som Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner, Det lutherske Verdensforbund i Indien (LWSI), har bygget i udkanten af Thirumullaivasal til familier, som blev hjemløse efter tsunamien.
”Der er kommet noget helt specielt ud af dette projekt,” siger Debesh Bhuyan, LWSI koordinator for tsunamiprojekter siden november 2006.
Trods kraftig modstand i begyndelsen, lever hav- og flodfiskerfamilier nu side om side med dalitter – også kendt som ”urørlige” – samt andre kasteløse og stammefolk. Den 37-årige koordinator fortæller, at LWSI har lagt stor vægt på at undgå enhver form for diskrimination også med hensyn til husenes placering.
Mindre indtjening
Guthula Raju og flere andre familier er også fælles om en glasfiberbåd, net og andet fiskegrej. Hver eftermiddag tager han ud at fiske og kommer hjem næste morgen med fangsten. Selvom han er ude med båden i mange timer, kan familien dårligt klare sig for det, han fanger. Tsunamien ændrede den økologiske balance i havet og floderne, og der er nu færre fisk end før flodbølgen.
Selvom mange af naboerne beklager sig, har Guthula Raju ikke mistet håbet. Han er sikker på, at hans nuværende daglige indkomst på 100-200 rupees (cirka 12,00-12,50 kroner) snart vil stige, og at han vil finde andre veje til at øge familiens indkomst.
Fakta
Omkring 250.000 mistede livet under tsunamien. Omkring 1,5 millioner blev hjemløse. Folkekirkens Nødhjælp indsamlede 70 millioner kroner efter tsunamien. Pengene gik til akut katastrofehjælp i Indien og Sri Lanka og til genopbygning af solide huse, hjælp til fiskersamfund, både og fiskenet, mikrolån til kvinder og undervisning i katastrofeberedskab.
Af Dirk-Michael Grötzsch/ ACT International og Marianne Lemvig ( mle@dca.dk)