sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Lagt på is
Print
Allerede under hedebølgen i sommer gik kirgiserne rundt og spekulerede på, hvordan de skulle overleve vinteren
10.02.2009 af Anette Krarup

Tørke i foråret og en meget varm sommer har medført fejlslagen høst mange steder i Kirgistan. Det har fået de i forvejen høje priser på brød til at stige endnu mere. På et år er priserne steget til det tredobbelte, og derfor forsøger folk at sælge alt lige fra gammelt køkkengrej og syltekrukker til æbler og mælk for at få råd til en bid brød.

Foto: Lars Bertelsen.

Skoler lukkede for at spare på varmen.

Busser gik i stå, fordi dieselolien blev til grød.

Og hjemløse, der overnattede på gaden, fik amputeret arme eller ben.

Sidste vinter står som et mareridt for alle i Kirgistan. Den var ekstrem kold og lang.

I næsten tre måneder var der 30 minusgrader om natten og 20 minusgrader om dagen.

Kirgistan

Kirgistan – også kaldet Kirgisien eller Kirgisistan – er en del af Centralasien. Kirgistan er et af de fem stan-lande, som blev uafhængige efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991.

De er alle styret af magtfulde præsidenter, dog anses Kirgistan som det land, der er længst med forvandlingen fra kommunisme til demokrati.
Kirgistan er fem gange større end Danmark og har fem millioner indbyggere, hvoraf en million arbejder i udlandet.
Udover kirgisere bor der blandt andet usbekere og russere samt utallige andre nationaliteter. Hovedsprogene er russisk og kirgisisk. Størstedelen af de troende er sunni-muslimer.
I gamle dage gik Silkevejen gennem Kirgistan, hvor også den mongolske storfyrste Djengis Khan hærgede. Langt op i 1900-tallet levede kirgiserne som nomader.
I 1852 erobrede russerne imidlertid store dele af landet, og i 1936 blev Kirgistan en Sovjetrepublik.
På det tidspunkt var befolkningen blevet fastboende og arbejdede på de nye statsdrevne fabrikker og kollektivfarme.

Frygten er, at denne vinter skal blive lige så hård som den forrige.

Derfor begyndte myndighederne allerede i sommer at lukke for elektriciteten i op til ti timer hver dag for at have nok strøm til vinteren.

Samtidig lånte den kirgisiske stat sidste vinter elektricitet af sine nabolande for at komme igennem de kolde måneder, og denne el skulle også betales tilbage i sommerperioden.

De langvarige strømafbrydelser medførte mange trafikuheld, da gaderne i de større byer lå mørke hen kun oplyst af billygter.

Og hjemme hos kirgiserne måtte folk finde lommelygte og stearinlys frem om aftenen. Desuden havde de svært ved klare selv de mest dagligdags gøremål som tøjvask og madlavning.

”Det var ved at slå benene væk under os, da de lukkede for strømmen i august, for hvordan skulle vi så få lavet varm mad til børnene. At købe gas eller en generator til komfuret var for dyrt. Så vi forsøgte at lave mad på åben ild uden for,” forklarer Mira Itikeeva, som er leder af organisationen CPC, der hjælper gadebørn tilbage på skolebænken.

En del af arbejdet består blandt andet i at sørge for, at børnene får et varmt måltid hver dag.

For lidt vand

Elektricitet bruges både til belysning, madlavning og varme i Kirgistan.

Alt bliver styret centralt, og førhen var folk vant til, at der automatisk kom varme i radiatorerne den 15. oktober.

Denne vinter ventede myndighederne med at skrue op for temperaturen til midt i november, selv om der kun var få plusgrader uden for.

Regeringen har lovet, at der er el nok til hele vinteren. Men mange frygter, at den ikke er i stand til at holde sit løfte, hvis behovet for elektricitet bliver lige så stort som sidste vinter.

Elektriciteten bliver produceret ved hjælp af vandkraftværker, og det tørre forår og en sommer, som udartede sig til at blive én lang hedebølge, har været med til at tære på vandreservoirerne.

Derfor forsøger indbyggerne, så godt de kan, at tage deres forholdsregler, hvis radiatorerne pludselig går kolde hen over vinteren.

Pensionisterne, som hører til dem, der må vende hver en øre, griber til alternative metoder. Nogle flytter sammen for at være sikre på at kunne holde varmen.

Nyttige links

www.noedhjaelp.dk/centralasien

www.centralasien.dk

www.eurasianet.org

www.crisisgroup.org/home

www.irinnews.org/Asia-Country

www.24.kg

Andre forsøger at klare sig alene:
”Hele året samler jeg grene, pap og aviser sammen. Det skal være med til at opvarme de to små rum, som jeg bor i nu. Det er for dyrt at opvarme mit hus, så derfor er jeg flyttet ud i udhuset. Det er dog svært at varme ordentligt op, da taget er utæt, og væggene ikke er isolerede,” fortæller Anastasia Jakovleva, der er pensionist i Bisjkek.

Ændret klima

Hagl i maj og 20 grader i oktober. Kirgistan har de seneste år oplevet ekstreme vejrskift. Og de fire årstider, som før næsten kom på klokkeslæt, er nu ustadige.

Derfor har Folkekirkens Nødhjælp sammen med flere andre udenlandske søsterorganisationer udviklet en strategi, der skal ruste befolkningen til bedre at kunne tilpasse sig klimaforandringerne.
Det sker med hjælp og rådgivning til:

  • dotBedre isolering af huse
  • dotUdvikling af vedvarende energi
  • dotBedre udnyttelse af vand
  • dotNye afgrøder og dyrkningsmetoder
  • dotKatastrofeforebyggelse ved jordskred, oversvømmelser og tørke

Køb en kamel

Heste, kameler, tasker, dukker og tørklæder. Du kan støtte arbejdet med at få flere kirgisiske børn i skole ved at købe filtvarer, som er lavet af børn tilknyttet organisationen CPC.
Gå ind på www.noedhjaelp.dk/netbutik under brugskunst.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne