Kvinder i fattige lande udsættes stadig for systematisk kønsdiskriminering eller nægtes rettigheder enten formelt igennem lovgivningen eller i kraft af traditionelle normer og adfærdsmønstre i familien og samfundet.
Kvinderne får en lavere løn, de må ikke eje jord eller optage lån, de har ringere adgang til sundhed og uddannelse, de bestemmer ikke antallet af børn, og de pålægges hovedparten af de huslige pligter.
Især de unge piger diskrimineres ved at skulle passe hus, søskende og landbruget i stedet for at gå i skole.
Og de bliver ofte udsat for vold og seksuelle overgreb og smittes oftere med hiv.
Kvinders grundlov
Den mest omfattende erklæring om kvinders rettigheder er FN’s kvindekonvention om eliminering af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), som fastslår kvinders ret til at foretage frie og selvstændige valg indenfor familie, uddannelse, sundhed, politisk og økonomisk deltagelse uden at blive diskrimineret.
CEDAW kaldes derfor ofte for Kvinders Grundlov.
177 lande har godkendt aftalen og skal hvert fjerde år rapportere om status for ligestillingen i FN’s Menneskerettighedskommission.
Dermed er ligestilling ikke kun en moralsk forpligtigelse, men en universel menneskerettighed, som nationale regeringer er forpligtet til at efterleve.
Selvom flere end 120 lande har nationale målsætninger for ligestilling, bliver de sjældent indarbejdet i politikker og budgetter.
Ligestilling er for eksempel totalt fraværende i de nationale fattigdomshandlingsplaner, som er grundlaget for landenes fremtidige udviklingsbistand.
Fortsat mange udfordringer
Ligestilling handler både om lige rettigheder og lige muligheder uanset køn.
Derfor er en kombination af lovmæssige ændringer og sociale, økonomiske og kulturelle regler og adfærdsmønstre en forudsætning for at bekæmpe fattigdom og nå 2015-målene.
En øget indsats overfor både kvinder og mænd, piger og drenge er helt afgørende for at forandre de kvindeundertrykkende systemer og kulturer, som er udbredt i verdens fattigste lande.
Ligestilling betyder i praksis en omfordeling af ressourcer, magt og indflydelse mellem mænd og kvinder.
Ligestilling kan ikke nås ved udelukkende at fokusere på kvinderne. En øget viden og forståelse hos mænd og drenge af deres rolle for at fremme ligestilling er helt afgørende for at kunne omsætte de gode intentioner til praksis.
Desuden er det vigtigt, at ligestillingsarbejdet fokuserer på relationer mellem kvinder og mænd.
I den sammenhæng er politisk lederskab blandt både kvinder og mænd på alle niveauer en betingelse for forandring.
Elsebeth Gravgaard, Seniorrådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, eg@dca.dk