© Sonja Iskov
|
| Borgmester Boris Gavrilov (forrest) |
Boris Gavrilov er ikke en helt almindelig borgmester. I hvert fald ikke i Makedonien. Han er ikke korrupt, han brænder for at forbedre hverdagen for sine borgere, og han er så populær, at han bliver inviteret med til hver eneste bryllup i kommunen, hvor han er fast inventar på dansegulvet.
Boris Gavrilov er borgmester i Karbinci, som består af 27 mindre landsbyer, der lige som alle andre landsbyer i Makedonien er hårdt ramt af stagnation og arbejdsløshed.
"Da vi tilhørte Jugoslavien, var det kun de store byer i Makedonien, der blev investeret i, mens udviklingen på landet gik i stå," forklarer Boris Gavrilov, mens han fra forsædet af bilen viser vej til landsbyen Kuchica, der ad næsten uendelige små hårnålesving ligger højt oppe på en bjergkam.
Kuchica havde indtil for få år siden hverken elektricitet, kloakering, ordentlige veje eller adgang til rent vand. Men sådan er det ikke længere, fortæller Boris Gavrilov stolt.
Seks timer på æselryg
Tidligere gjorde hans driftighed og gode talegaver ham til en dygtig leder af et landbrugsfirma. I dag bruger han som borgmester de samme egenskaber over for udviklingsfonde og udenlandske donorer for at få dem til at støtte sin underudviklede kommune.
Boris Gavrilov bliver mødt med et stort smil ved ankomsten til Kuchica, hvor landsbyens mænd tager imod ham, mens børnene leger i den lille å, der løber gennem området. Rundt omkring går får og græsser og op ad de stejle bjergskåninger ligger tobak til tørre. Her har familier i generationer levet af fårehold og tobaksproduktion, forklarer Izet Tair, der som landsbyens leder er kontaktperson til borgmesterkontoret.
© Sonja Iskov
|
| Kvinderne og pigerne i Kuchica bruger de traditionelle, tyrkiske dragter |
Først i 2001 fik Kuchica en rigtig vej, hvilket har gjort livet lettere for de 170 indbyggere:
"Det var som at blive født på ny. Nu tager det 40 minutter i bil at nå Stip (hovedbyen i området, red.), før tog det seks timer på æselryg. Vores børn kan fortsætte i skole til 8 klasse, fordi de kan tage ind til en større by. Før stoppede de efter 4. klasse. Vi kan også komme på hospitalet i en fart," forklarer Izet Tair og viser vej til sit nye hus bygget af mursten.
Borgmesteren er inviteret på sød, tyrkisk te i den lille stue, hvor fjernsynet i hjørnet vidner om, at familien Tair nu også kan følge med i, hvad der sker uden for bjergene, efter at de har fået elektricitet i landsbyen. Fra vinduet er der udsigt til den gammelt faldefærdige hytte, som familien boede i indtil for nylig. Det nye hus er endnu ikke færdigbygget, der er rindende vand men ingen kloakering.
"Før havde vi kun én fælles vandmølle, hvor vi måtte hente al vores vand. Nu har alle deres egen vandforsyning. Det hele er bare blevet meget, meget nemmere," siger Izet Tair.
Borgmester Boris Gavrilov smiler. Vandværket er hans store stolthed, som det lykkedes at bygge med støtte fra den lokale paraplyorganisation MCIC. Organisationen har gennem de seneste år været med til at etablere nye vandforsyninger til mange af Makedoniens tilbagestående landsbyer.
Læs mere om hjælpearbejdet i Makedonien på: www.noedhjaelp.dk/europ
Første skridt mod EU
| På EU-topmødet i december blev Makedonien fundet egnet til at kunne søge om at blive ansøgerland. Selv om der er lang vej til et egentligt medlemskab af EU, er det et vigtigt skridt for det lille land på Balkan, der siden Jugoslaviens opløsning i 1991 har haft hårde odds som ny nation. I de første år som selvstændig var landet hårdt ramt økonomisk af en græsk handelsblokade og det det internationale samfunds handelsblokade mod Serbien. Under Kosovo-krigen i 1999 måtte landet desuden huse 350.000 kosovo-albanske flygtninge. Og i 2001 var Makedonien selv tæt på en borgerkrig mellem det albanske mindretal og det makedonske flertal, som blev afværget, da Nato-styrker blev indsat. Makedonien opfatter et EU-medlemskab som en stor mulighed for at komme ud af den etniske, politiske og økonomiske suppedas. Til gengæld er det vigtigt for EU, at de godt to millioner indbyggere i Makedonien kan garantere fred, demokratisk stabilitet samt økonomisk fremgang. Folkekirkens Nødhjælp har siden 1995 arbejdet med fred og forsoning, styrkelse af civilsamfundet samt udvikling i tilbagestående områder gennem den lokale paraplyorganisation MCIC, Macedonian Centre for International Cooperation. Derudover er MCIC blevet introduceret til EU-systemet, så organisationen kan søge om hjælp i EU’s udviklingskasser og dermed gøre sig uafhængig af internationale hjælpeorganisationer som Folkekirkens Nødhjælp. |
