Det er de fattige i u-landene, der betaler den største pris for ændringerne i klimaet, selvom det i høj grad er de rige landes levevis, der er med til at skabe klimaforandringer.
Konsekvenserne af klimaforandringer mærkes allerede rundt omkring i verden i form af flere oversvømmelser, hyppigere tørkeperioder og flere orkaner samt vejrlig, der synes under konstant forandring.
| Klimaændringer fører til sult
|
| Den globale opvarmning betyder blandt andet et tilbageslag for landbruget mange steder på kloden. Især de fattige lande, hvor der ikke er ressourcer til at beskytte jordbruget, oplever i stigende grad mangel på mad med sult som følge. Inden 2050 regner man med, at 30 millioner mennesker rammes af sult på grund af klimaforandringerne.
|
| Tørke og vandmangel
|
| Den globale opvarmning medfører større risiko for tørke. Det betyder tab af afgrøder, som især rammer den fattige del af verdens befolkning, især i dele af Afrika, hvor flere års tørke har skabt sultkatastrofe. Millioner af mennesker i Asien og Latinamerika er afhængige af vand fra floder, som kommer fra sne og gletsjere i bjergene. Efterhånden som sneen og gletsjerne smelter, vil vandet forsvinde.
|
|
| Flere oversvømmelser
|
| Mønsteret for nedbør ændrer sig, og der kommer flere perioder med voldsom regn. Det øger risikoen for oversvømmelser. Det forventes, at vandstanden i havene vil stige med 18-59 cm i dette århundrede. Det kan medføre, at op mod en femtedel af landoverfladen i Bangladesh kommer til at ligge under vand.
|
| Klimaflygtninge
|
| Flere tørker og oversvømmelser betyder, at mange områder på Jorden bliver sværere at bebo. Det forventes, at der inden 2050 vil være cirka 150 millioner ”klimaflygtninge”, først og fremmest fra verdens fattigste lande. I dag er cirka 25 millioner mennesker blevet drevet væk fra deres hjemegne som følge af blandt andet oversvømmelser og tørke.
|
|
Kilder: FNs Klimapanel