”Han er ikke klar endnu,” beklager den unge receptionist i Sticks’n’Sushis hektiske kommandocentral.
Hvorefter hun flytter opmærksomheden over på en varevognschauffør og instruerer ham om leverancen af kasser til kædens restauranter.
Straks efter skaffer hun to gæstende business-typer kontakt til en medarbejder.
Omsider dukker Kim Rahbek op - let genkendelig på sine delvist japanske træk - blot for undskyldende at forklare, at han har endnu et par ting at ordne, og væk er han.
Først et kvarter senere guider Kim Rahbek mig op på overetagen i restaurantkædens administrative maskinrum, som er indrettet i et baghus i Nansensgade i Københavns centrum. Vi når hans hjørnekontor med glasvægge, og han fortæller løs uden at skele til uret.
Sammen med en bror og en svoger etablerede Kim Rahbek Sticks’n’Sushi i 1994.
Med base i Nansensgade er den japansk inspirerede kæde siden vokset til 10 restauranter i hovedstadsområdet, senest på 12. etage i det nye Tivoli Hotel.
Next stop: London. Antallet af ansatte er eksploderet fra fem til cirka 450.
Ideen var oprindeligt at lave et lille, gedigent køkken, som skulle friste med grillkød på små spyd og sekundært sushi.
Men Sticks’n’Sushi ramte tilsyneladende en tidsånd med sushien, som nu er blevet så udbredt en spise, at der kan købes nigiri og makiruller i nærmeste supermarked.
Mor fra Tokyo og far fra Esbjerg
Kim Rahbek har tidligere udtalt, at Sticks’n’Sushi-projektet var som at komme hjem.
”Jeg er jo halvt japaner, halvt dansker. Min mor er fra Tokyo, og min far er fra Esbjerg. Kødspyddene og sushien er min mors mad. Det er japansk smørrebrød, kan man sige. Min onkel havde en fiskefabrik, hvor min far var med i udviklingen. I gamle dage stod jeg på fabrikken og vaskede fiskekasser. Nu er vi sidste led i fødekæden og modtager fiskekasserne,” siger han, da vi sidder over for hinanden i bløde stole med hvidt stofovertræk.
Kim Rahbek er for længst trådt ud af gummistøvlerne fra vaskerummet.
Han har stilbevidst iført sig ørkenstøvler i sort ruskind og desuden blue jeans, stribet skjorte og brun blazer. Øjnene er rammet ind af rektangulære brune briller.
Han er kapitalist nu, som han kalder det, medejer og administrerende direktør i Sticks’n’Sushi.
Restaurantprojektet var også opfyldelsen af en drøm, som han voksede op med. Ønsket om at sætte noget i søen og erfare, om det kan bære.
”Jeg er ud af en familie af utrolig mange iværksættere. En ofte hørt sætning var, om det ikke kunne være sjovt at? Skulle vi ikke også prøve at? Det har været en nål i min blodåre,” siger han.
Kim Rahbeks mor var sendt på jordomrejse af sin familie, da hun i København mødte hans far, og ”det var mit held”.
Moderen bidrog med det globale udsyn i kraft af sin japanske baggrund. Faderen fik verden som arbejdsplads, efter at han på et tidspunkt forlod onkel Pouls fiskefabrik.
Han blev fiskeriekspert for Danida og var rådgiver på udviklingsprojekter i Bangladesh og Zambia.
Oplevede fattigdom i Bangladesh
Kim Rahbek oplevede allerede som ung knægt fattigdom på tæt hold i Chittagong og Dhaka i Bangladesh:
”Jeg så ekstrem fattigdom, og det har præget mig meget. Jeg kan huske, at jeg kom tilbage til Danmark, hvor de sloges om halvanden krone mere i løn ved overenskomst forhandlingerne. Og jeg tænkte: Kom ind i kampen! Jeg var aktiv på venstrefløjen dengang, men jeg syntes, at der var noget, der ikke stemte. Hvordan kunne vi være så selvcentrerede og egoistiske, mens folk på den anden side af jorden intet havde? I Bangladesh hakkede forældre arme og ben af deres børn, for så var de mere værd som tiggere. Det var ligesom i Europa i den tidlige middelalder,” siger han.
Han studerede sociologi, men fandt i stigende grad universitetet virkelighedsfjernt. Han kom ind i mediebranchen og fik en ”real life-uddannelse i virksomhedsadministration” på Søndagsavisen.
Det var med chefposter under Richard Bunck, manden bag en af de største danske iværksætter succeser nogensinde, Kim Rahbek erfarede, at ikke alle arbejdsgivere er skurke.
Efter en årrække blev han tændt på ideen om Sticks’n’Sushi, ”onkel Poul kom op i ham”, og han gik fra borde, selv om han derved mistede en fed løncheck.
”Vi er jo en kæde uden at være en kæde. Vi har været tro mod vores produkt og fastholdt fokus på det, som vi er gode til. Det handler om indkøb, økonomistyring og design. Man skal have marginalerne med sig,” siger Kim Rahbek.
360 graders-etik
Han og kollegerne har hele tiden dyrket en virksomhedskultur, hvor ledelsen og medarbejderne skal opføre sig ordentligt som mennesker, og virksomheden skal opføre sig ordentligt som forretning.
”Det gælder 360 grader rundt,” siger Kim Rahbek med et udtryk, som han tyr til flere gange i samtalen.
”Vi er måske 14-15 forskellige nationaliteter. Vi har aldrig haft konflikter i vores virksomhed baseret på køn, race, religion, etnisk oprindelse eller andet. Det er simpelthen, fordi jeg beder folk kraftigt om at opføre sig ordentligt. Jeg tror, at folk i hele verden ved, hvad det vil sige at opføre sig ordentligt,” siger han.
Virksomheden Sticks’n’Sushi skal først og fremmest kunne flyde ovenpå i økonomisk forstand, men den skal også være miljømæssigt bæredygtig, så der er en klode og nogle ressourcer at efterlade til kommende generationer. Læg hertil det sociale ansvar.
”Jeg har altid syntes, at hvis man har nok, så gør det ikke noget, at man giver noget. Jo mere man giver, desto mere får man. Man ved bare ikke, hvornår man får det,” siger han.
”Vi vil gerne gøre noget for at hjælpe vores producenter. Vi vil gøre en forskel for x-antal mennesker her og nu. For vi kan ikke redde verden på én gang,” siger Kim Rahbek.
Derfor opstod samarbejdet med Folkekirkens Nødhjælp om ”Skal vi splejse”-kampagnen hvert år op til jul. Gæster på Sticks’n’Sushi-restauranter bliver i december opfordret til at lægge 20 kroner oveni, når de betaler regningen.
Så dobler Sticks’n’Sushi op. Det indsamlede beløb er øremærket. I 2009 var det et risprojekt i Cambodja, som fik et tilskud på 177.000 kroner.
I 2010 var modtageren et fiskedamsprojekt i Malawi, og der var 160.000 kroner at gøre godt med.
Kim Rahbek er indstillet på at fortsætte samarbejdet med Folkekirkens Nødhjælp om udviklingsaktiviteter.
Han siger, at det stemmer overens med Sticks’n’Sushis selvforståelse.
Lidt for meget overspænding
”Når jeg tænker på mine gamle billeder på nethinden fra Bangladesh, så kan vi godt være lidt mere ydmyge og spænde livremmen ind uden at skulle gå fra hus og hjem.
Giver det mere lykke med større fladskærme?” spørger direktøren.
”For øjeblikket har vi i Danmark lidt for mange udgifter i forhold til indtægter. Der er lidt for meget overspænding - også i resten af Europa og i USA,” siger Kim Rahbek, som også langer ud efter, hvad han ser som det regerende danske snæversyn over for indvandring.
”Danmark har historisk set været en indvandrernation. Amager er skabt af hollændere. Dronningen er gift med en franskmand. Jeg er halvt japaner og har skabt en arbejdsplads, der lægger 100 millioner kroner i statskassen hvert år. Der findes en angstfyldt demagogi om, at vi bliver oversvømmet af udlændinge. Vi bliver ikke oversvømmet,” siger Kim Rahbek.
Han tror grundlæggende på det gode i mennesket.
”Vi er forbundet med resten af verden på godt og ondt. Der er altså flere mennesker på Jorden, der vil noget godt end noget ondt.”
Det giver håb for eftertiden.
Men når det gælder ham selv, er der så et liv hinsides Sticks’n’Sushi?
Sticks’n’Sushi fylder det meste af hans tilværelse, medgiver han – også fordi hans kone er brand- og marketingdirektør.
Det er ligesom et gammeldags familiebrug.
”Hvis man er en god gårdmand, er man nødt til at være på om aftenen og i weekenderne. Det hænder, at vi taler om virksomheden hjemme ved spisebordet,” smiler han.
Men der er også plads til afkobling. Og så sker det for Kim Rahbeks vedkommende med rejser, blandt andet til moderens Japan, hvor han kan kombinere forretning med familieferie i bjergene, langt fra alfarvej, ”hvor man ikke ville blive overrasket, hvis der kom en samurai gående”. Fritiden indeholder også sommerhusophold og skønlitteratur.
”Der er meget sund fornuft i at drive en virksomhed. Kunst er det sgu ikke. Derfor er det rart at læse en god, tyk roman. Det giver en dimension i livet og inspirerer også i jobbet som leder, når man står på ølkassen over for medarbejderne og skal genopfinde sig selv.”
Fokus på fødevarekvalitet
Kim Rahbek, som er 53 år, går ikke i overvejelser om at lægge kursen for tilværelsen om.
”Vores virksomhed har internationalt potentiale, og jeg vil gerne være med til at åbne en dør ud til verden,” siger han om planen om en Sticks’n’Sushi-restaurant i London.
Flere kan komme til senere.
”Og så skal virksomheden have en god anden generation, som fører det videre, vi sår”. Kim Rahbek har to døtre på henholdsvis 17 og 11 år.
”Sushi skal nok overleve. Der er nogle fødevaretyper, som altid vil være der. Jeg køber stadig pizza. Jeg laver stadig frikadeller med stuvet hvidkål og kartofler, en fantastisk ret. Jeg vil gerne være med i mange år fremover, men måske på andre niveauer,” siger han og nævner, at han gør en indsats i andre sammenhænge.
Senest er han blevet formand for Food Organisation of Denmark (F.O.O.D.), som har til formål at hæve fødevarekvaliteten i Danmark.
Han skal have et møde med fødevareminister Henrik Høegh. Hans kalender er i det hele taget proppet med møder. Kan hænde, at tidsplanen skrider.
Regner Hansen