En flok på syv drenge har samlet sig i hjørnet af lokalet.
"Det er urimeligt."
Den ene af drengene er tydeligvis gal. Han stamper med den ene fod i gulvet og mumler: "Jeg gør oprør!"
Det er tre timer siden, at de ankom til Langenæskirken i Århus, men det har ikke på noget tidspunkt strejfet dem, at de kunne risikere at blive så grusomt snydt. Da de ankom til kirken, fik de en lille blå seddel.
Den vrede unge mand pjusker sit korte lyse hår med hånden. Han har hele dagen knuget sin seddel i hånden, så den nu er krøllet og nærmest ulæselig, men kigger man godt efter, kan man læse ordet "kloakarbejder" og en kort beskrivelse af, hvad jobbet indebærer. Alligevel er det først nu gået op for drengen, at det at være kloakarbejder har nogle alvorlige konsekvenser for hans frokost.
Opdelt i kaster
Drengene er nogle af de 150 kommende konfirmander, der besøgte Langenæskirken for at lære om den stille sult i Indien forud for sogneindsamlingen. Elever fra Silkeborg Højskole begyndte dagen med at fortælle om deres oplevelser som frivillige i Indien. Der blev vist film, og de kommende konfirmander sukkede hørligt, hver gang et storøjet og sultent barn dukkede op på storskærmen.
Derefter blev konfirmanderne delt op som kasteløse, mellemkaste, stammefolk, og få udvalgte fik en rød seddel, der gav dem det privilegium at tilhøre den højeste kaste.
I løbet af en time blev de fire grupper guidet rundt i menighedshuset til den ene prøve efter den anden. Første prøve gik ud på at drikke vand uden at røre glasset med munden, ligesom de kasteløse gør i Indien. Anden prøve handlede om at stille så mange spørgsmål om Indien som overhovedet muligt. Og i den tredje prøve skulle de gætte, hvad forskellige indiske remedier, blandt andet kar, tørklæder og en farverig maske, skal bruges til.
Konfirmanderne gætter løs og høster en del point. De jubler, indtil de når den sidste prøve, som skal lære dem, hvad børnearbejde er.
På gulvet ligger en kæmpe bunke tomme tændstikæsker, og tusindvis af tændstikker er spredt ud over det hele. Søren Christensen fra Folkekirkens Nødhjælp er i dagens anledning udråbt som den onde fabriksleder. Med et brag banker han sin bambuspind ind i væggen og råber en svada udover konfirmanderne.
"Sig mig, hvad griner du af? Sæt dig op. Du skal ikke ligge der og flyde. Og få så fyldt de tændstikæsker. Det er jo ikke for sjov, vi er her."
Lynhurtigt sætter børnene sig på gulvet med bøjede hoveder og begynder at bakse med at fylde æskerne. Ingen ser, at fabrikslederen har svært ved at holde masken, mens han skælder ud. Gang på gang brydes hans strenge panderynker af et stort smil.
Ulige fordeling
Nu skal der sammenlignes resultater fra prøverne. Og så går sandheden op for konfirmanderne. Lige meget hvor meget de har slidt for at vinde, er det børnene med de røde sedler, højkasten, der vinder konkurrencen. Og det er nu drengen med det pjuskede hår bliver vred.
Han råber, at det er urimeligt og mumler, at han gør oprør. For konfirmanderne fra højkasten vinder en frokost ved veldækkede borde med pizza og cola, mens alle de andre må sidde på gulvet og spise kogte ris og drikke postevand. Det går pludselig op for dem, hvor ulige verdens goder er fordelt.
Dagen afsluttes med en prædiken, og roen sænker sig over de kommende konfirmander, da højskoleeleverne runder af med ordene:
"Det er umuligt at ændre verden alene, men hvis vi står sammen, kan vi måske gøre en forskel."