© Nils Carstensen
|
| Krigen i Darfur handler i bund og grund om adgang til vand og jord for regionens afrikanske bønder og arabiske kvæg- og kamelnomader. Foto: Nils Carstensen |
Krigen i Darfur bliver mere og mere kompleks for hver dag, der går. Nye oprørsgrupper opstår, alliancer skifter, og en massiv rekruttering af militser slukker håbet om en varig fred i nærmeste fremtid. Fredsaftalen, som blev indgået for et år siden mellem Sudans regering og en fraktion af oprørsgruppen Sudan Liberation Army, SLA, har skabt kaos i stedet for fred.
Ifølge FN er over 440.000 mennesker blevet fordrevet, siden aftalen blev indgået i maj 2006 – flere for tredje og fjerde gang.
Kampene gør det svært at komme ud med nødhjælpen. Nødhjælpsbiler bliver i stigende grad overfaldet, og nødhjælpsarbejdere bliver kidnappet og angrebet.
| Døden i Darfur |
|---|
| • Op mod 300.000 mennesker har mistet livet, og to millioner er sendt på flugt, siden konflikten i Darfur-provinsen brød ud i 2003. • Den Afrikanske Union, AU, har omkring 7.000 mand i området, der er over ti gange så stort som Danmark. • Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet i Darfur siden 2004. Læs mere |
"Vores største udfordring er at fortsætte vores arbejde, selvom alt omkring os bliver forværret. Vi må være fleksible og mindre afhængige af et sofistikeret system, så arbejdet fortsætter, selvom vi bliver nødt til at trække internationale nødhjælpsarbejdere ud," siger Anne Masterson, som lige er stoppet som direktør for ACT/Caritas, som Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet igennem siden 2004.
Lejre under pres
Nord for byen Al Daein i Syddarfur er kaos brudt løs, efter at SLA-lederen Minni Manawi er indtrådt i regeringen i Khartoum som en del af fredsaftalen. Oprørsgrupper, som før var på den samme side, er nu blevet fjender, og flere af Manawis soldater har lavet deres egne oprørsgrupper, fordi de ikke føler, at de bliver tilgodeset i fredsaftalen. De nye grupper har brug for logistik, biler og satellittelefoner og overfalder derfor nødhjælpsarbejdere i området. Som følge deraf har alle internationale nødhjælpsorganisationer indstillet arbejdet nord for byen.
Kampe mellem oprørsgrupperne og arabiske militsers angreb på SLA-kontrollerede landsbyer har fordrevet flere tusinde mennesker og ligger pres på de i forvejen få faciliteter i lejrene omkring Al Daein.
"Der er mere end 2.000 børn, som ikke går i skole, fordi vi ikke har plads til dem," fortæller Adam, som har boet i Al Neem-lejren siden sommeren 2004.
De omkring 15.000 nye fordrevne, som er kommet til den omkring 40.000 mand store lejr, kan også mærkes på den basale sundhedsklinik, som behandler op mod 250 mennesker om dagen. "Freden, som vi har hørt om, har vi endnu ikke oplevet," konstaterer Adam, som bor i lejren med sin familie.
Døden ligger på lur
Al Neem består af primitive sivhytter med plastic-presenninger og er forholdsvis tryg for de mange fordrevne familier. Men bevæger de sig en kilometer uden for lejren, risikerer kvinderne at blive voldtaget og mændene skudt eller banket uden grund.
"I går gik en mand ud for at plukke græs. Han blev dræbt," fortæller en ung kvinde, som ikke tør lede efter brænde uden for lejren. Mændene i lejren fortæller, at de ikke kan bevæge sig frit rundt mellem lejren og Al Daein. De bliver både chikaneret og banket.
Soldater fra Den Afrikanske Union, AU, har en base i Al Daein, men det gør ikke de fordrevne mere trygge. "AU har ikke nok udstyr til at beskytte os. De har været her i to år nu, og vi har ikke set nogen ændringer. Myrderierne fortsætter, og det gør krigen også. AU har fejlet, så det er bedre hvis FN kommer," tilføjer en ung mand.
