"Congoleserne er vant til at klare sig selv. De er stærke og kæmper for deres overlevelse," fortæller Mads Schack Lindegaard, leder af minerydningen i Congo.
Siden 2004 har Folkekirkens Nødhjælp arbejdet med minerydning i Congo.
Det er et land, hvor statsapparatet er kollapset totalt. Hverken politi eller toldere får løn. Sygehusvæsenet er brudt sammen. Infrastrukturen er nærmest ikke-eksisterende, vejene er blevet opslugt af junglen. Der er kun én by, hvor man kan købe benzin, og hver dag er der begravelsesoptog, der bærer på kister i babystørrelse.
Kort over minerne
I starten var det vigtigste at få kortlagt landminerne. 12 hold á to personer, en kvinde og en mand, kører rundt på motorcykel og taler med lokalbefolkningen. De spørger til noget mistænkeligt, døde dyr, der ligger sprængt i luften, eller om de kan udpege steder, hvor der måske ligger miner. Så laver holdet et kort over området, hvor de plotter minerne ind og vurderer, hvor stor en indflydelse minerne har på lokalbefolkningens hverdag.
"Vi kører et pilotprojekt i Congo, hvor minerydderne underviser i faren ved både miner og hiv/aids. Aids er en abstrakt sygdom for folk, som bor ude i bushen, ’for hvordan kan man være syg, når det ikke kan ses?’ Når vi underviser, starter vi med at fortælle om miner: Det er våben i jorden, som ikke kan ses, men hvis du træder på dem, så siger de bang! Og vi fortæller om aids ud fra samme princip: Aids er miner i kroppen," siger Mads Schack Lindegaard.
Grådige naboer
"Congo er blevet voldtaget af de omkringliggende lande. Dets ressourcer er blevet stjålet af de grådige naboer, og det har bragt befolkningen i knæ. Ved at støtte Anne og Anders-kampagnen kan man være med til at række en hånd ud til Congo. Landet har et enormt potentiale. Der findes guld, diamanter, skov, vand og gode muligheder for turisme – og alligevel dør folk af sult. Det er muligt med meget begrænsede midler at hjælpe Congo ud af fattigdommen," understreger Mads Schack Lindegaard.