"I ungdommen skal man drømme og lægge planer. Men når man bliver testet hiv-positiv som 24-årig, ændres perspektivet. Min læge spåede, at jeg havde fem år tilbage at leve i. Min fremtid blev en trussel, planlægning forekom udsigtsløs."
Preben Bakbo Sloth er i dag 42 år og læser religionsvidenskab på Københavns Universitet. Han husker tydeligt, hvordan det var at være kristen og blive konstateret hiv-positiv.
"Dengang var dele af kirkens højrefløj i Danmark særdeles højrøstede. De sagde, at hiv og aids er Guds straf over et syndigt liv. Det var ikke muligt for mig at søge hjælp nogen steder, fordi jeg følte mig dødsmærket, ramt af Guds vrede og jaget af skam og skyld. Jeg var overbevist om, at alle ville vende mig ryggen," fortæller Preben Bakbo Sloth
I to år gik han alene med sin hemmelighed.
Er der en mening?
Preben Bakbo Sloth fandt til sidst et "åndeligt hjem" i menigheden Markens Liljer, som er dannet af hiv-smittede fra flere kirker. Her fandt han forståelse, accept og omsorg.
"Jeg mødte andre hiv-smittede, hvilket for alvor satte gang i en helende proces, som mere end femten år senere endnu ikke er afsluttet."
Langsomt begyndte Preben Bakbo Sloths tillid til andre og sig selv at vokse.
"At blive smittet af én, som har sagt, at han ikke fejlede noget, betød for mig et altoverskyggende knæk i min tillid til andre mennesker. Og ville jeg nogensinde kunne fæste min lid til, at jeg selv kunne tage ansvar for mit eget liv?"
Mange spørgsmål har på samme måde præget de seneste atten år af Preben Bakbo Sloths liv.
"Først gennem de seneste år er visheden om, at hvis livet og døden har mening, må lidelsen også have mening. Uden den mening ville jeg menneskeligt, åndeligt og følelsesmæssigt være gået til grunde."
Preben Bakbo Sloth har valgt at svare ved at leve. I arrangementer i Helligåndskirken i København er han nu med til at støtte andre hiv-smittede til at leve i åbenhed om aids.