|
|
Mere end 80 procent af befolkningen i Etiopien er landmænd, men der er ikke nok frugtbar jord at dyrke for den 78 millioner store befolkning. Hvert år er mellem fem og syv millioner mennesker afhængig af nødhjælp for at kunne overleve. I et dårligt år kan det være det dobbelte |
Det var en ambitiøs plan, der lå bag, da Folkekirkens Nødhjælp for 10 år siden startede et helt nyt udviklingsprojekt i Etiopien.
Tre danske bistandsorganisationer – Dansk Røde Kors, Red Barnet og Folkekirkens Nødhjælp – gik for første gang sammen om et fælles forsøg på at bryde sultens onde cirkel i Nord-Wollo, den del af Etiopien, som midt i 1980'erne blev kendt for massiv hungersnød og udløste Live Aid.
Ambitiøst eksperiment
Ambitionerne var store. De handlede om at integrere indsatsen på landbrugs-, sundheds- og uddannelsesområdet og om at tænke nødhjælp og langsigtet udviklingsarbejde sammen og dermed sætte indbyggerne i Nord-Wollo bedre i stand til at klare sig, næste gang der kom en krise.
Det var et eksperiment, og for at lære noget af det blev der koblet et forskningshold på programmet.
Udviklingsforskerne, både danske og etiopiske, skulle lave feltstudier i de lokalsamfund, som Fællesprogrammet opererede i. Nu afsluttes Fællesprogrammet pr. 1. april, og en ekstern evaluering er netop blevet gennemført.
Hvordan gik det så?
Evalueringen konkluderer, at den integrerede tilgang til udviklingsarbejdet virker.
I de 23 lokale kommuner, som programmet har dækket, er der nu bedre adgang til rent vand, der er lokale skoler med en mere progressiv pædagogik med forældrekomiteer og fokus på børns rettigheder.
Der er også sundhedsposter med medicin og lokale sundhedshjælpere, der er plantet træer, indført bedre afgrøder og taget nye metoder i brug for at passe på den nedslidte natur.
Hurtigere holdningsændringer
Indbyggerne i Nord-Wollo har fået de samme påvirkninger fra flere sider, og en samlet indsats for at ændre deres levevilkår på flere områder giver mening for dem.
Indtrykket er, at netop dét faktum har været med til at skabe usædvanligt hurtige holdningsændringer, hvad angår for eksempel folks syn på kvinders og børns rettigheder, på familieplanlægning og på betydningen af at sende børn i skole.
Besværligheder
Men koordination af sådan et fælles program kommer ikke af sig selv.
Derfor er der blevet brugt mange kræfter på integration, især i Etiopien.
Og derfor vil man trods de gode resultater på det lokale niveau ikke umiddelbart se en gentagelse af samme fællesprogram andre steder.
Læren er, at den integrerede tilgang med flere indsatsområder og fleksibilitet mellem nødhjælp og udvikling bør fremmes. Men det skal gøres med en enklere struktur.
Det blev også sværere end ventet at inkludere forskningsdelen i samarbejdet. Det viste sig, at forventningerne til forskningsopgaven ikke var tilstrækkelig afklarede.
I den politiske kultur i Etiopien er man ikke vant til at blive kigget kritisk i kortene, og samtidig kunne forskningsholdet ikke levere hurtige resultater og råd til den praktiske gennemførelse af programmet fordi deres faglige opgave og ansvar var at drive grundforskning.
Trods det har samarbejdet med forskerne imidlertid givet de danske hjælpeorganisationer langt dybere indsigt i effekten af deres indsats på den enkelte families niveau, end de normalt kan få.
Stadig fattige
| FÆLLES BISTAND |
|---|
|
Befolkningen i Nord-Wollo i Etiopien har været ramt af hungersnød gentagne gange, og sult er en del af hverdagen. 
I 1997 startede et stort dansk-etiopisk ngo-samarbejde med det overordnede formål at bryde den onde sultcirkel for Nord-Wollo. |
Da evalueringsholdet var i Nord-Wollo i november 2007, var bønderne i fuld gang med at bjærge den bedste høst i mands minde efter en rigtig god regntid.
Det kan Fællesprogrammet naturligvis ikke tage æren for.
Men holdets vurdering er, at programmet også i dårligere tider har bidraget væsentligt til at undgå sult ved at indføre kunstvanding langs floder, indføre bedre afgrøder, bruge naturlig gødning, skaffe rent vand og tilplante skråninger for at holde på jorden.
Der er imidlertid stadig masser af grunde til, at folk er fattige og sårbare: der mangler arbejde, jordreformer og adgang til markeder, og naturen nedslides stadig på grund af befolkningspres og mangel på naturpleje.
Den slags problemer kræver politiske løsninger og ikke kun bistand. Men Fællesprogrammet har sat mennesket i centrum i 23 kommuner i Nord-Wollo. For dem har bistanden gjort en forskel.
Kommentar af Kirsten Lund Larsen, formand for Folkekirkens Nødhjælp