© Søren Christensen
| Indsamlingsleder-teamet i Indien |
Vejen igennem Dumerpadar er tør og støvet, selv om regnsæsonen kun lige er overstået. Husene er lave og lerklinede, og gulvene er stampet med det billigste lokale byggemateriale – komøg.
Kvinder i deres fineste sari står i en halvcirkel om nogle krukker og skåle, der er dekoreret med blomster og røgelse. Besøget fra Danmark er længe ventet.
De otte indsamlingsledere, som har taget den lange tur til Indien for at se eksempler på, hvordan pengene fra årets sogneindsamling skal bruges, bliver henvist til en blå plastikpresenning under træet.
En efter en fortæller landsbyboerne om deres situation: En mand fortæller, at efter år med henholdsvis tørke og oversvømmelser er han blevet lejer af den jord, som han engang ejede.
Kvinderne beretter, at blomster- og koste-salget kun giver 5-7 kroner pr. dag. I mange fattige landsbyer bliver manden og nogle gange børnene nødt til at rejse væk det meste af året for at søge arbejde på for eksempel murstensfabrikker.
Små ændringer, store forskelle
Situationen i Dumerpadar er typisk for Indiens mange fattige landsbyer.
"Den fattige prøver typisk at klare sig selv og handler fra hånden til munden uden overskud til at overveje, hvorfor han er fattig, så han kan handle mere langsigtet," forklarer Nirmal Jyotishi, som er en af grundlæggerne af den lokale organisation Regional Centre for Development Cooperation.
Organisationen prøver at vende udviklingen i landsbyerne ved primært at ændre landsbyboernes vaner. I Dumerpadar er det så småt begyndt at ske.
"Man hjælper de her meget fattige mennesker til at få ændret deres livsvilkår på længere sigt. De får ikke penge, de får hjælp til at sætte noget i gang og handle selv," fortæller indsamlingsleder Inger Lodberg fra Århus Stift.
I dag sparer landsbyen for eksempel op og yder lån til hinanden ved sygdom og fejlslagen høst – eller investerer dem i en ged eller en okse. Beboerne har organiseret sig i fællesskaber for at stå stærkere over for myndighederne og har lært at medtænke ernæring og økosystemet i deres hverdag.
Indsamlingslederne, som selv har betalt turen, besøgte flere landsbyer i delstaten Orissa, som ligger på Indiens østkyst. Alt sammen for at få et større indblik i Folkekirkens Nødhjælps arbejde.
Selv om de kom lige fra Aalborg til Ringsted, og havde vidt forskellige baggrunde, var der bred enighed om, at den 10 dage lange tur havde gjort et stort indtryk.
"Jeg glæder mig mere til sogneindsamlingen, fordi jeg er bedre klædt på til at skulle ud og snakke med folk, om det vi samler ind til. Jeg har jo set, at der er behov for hjælp, og så er jeg kommet ind under huden på hvad den stille sult drejer sig om," siger Thorkil Lindved, som skal være indsamlingsleder i Haderslev den 5. marts.
Alexander Worziger