sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

I Etiopien er det alvor
Print
Jeg kan godt forstå, at det som dansker kan være svært at forholde sig til den megen snak om klimaforandringer og måske også de tilbagevendende klimaforhandlinger.
15.03.2010 af Malene Haakansson mah@dca.dk

Vi mærker jo ikke så tydeligt på egen krop, hvor alvorligt, situationen egentligt er.

I Etiopien, et af Afrikas fattigste lande, hvor jeg har boet over et år nu, forholder det sig helt anderledes.

I det i forvejen sult-ramte Etiopien stiger temperaturen, og regnen er blevet mere uforudsigelig.

Bønderne har svært ved at få en god høst, fordi deres afgrøder ikke får den regn, som de skal have.

Enten kommer regnen for sent, så afgrøderne ikke når at modne, eller der kommer for meget regn på alt for kort tid, som ødelægger afgrøderne og skyller næringsstoffer i jorden væk.

I de i forvejen tørre områder, hvor hyrdefolk typisk bor, falder der mindre og mindre regn.

Hyrderne er begyndt at skifte deres udmagrede kvæg ud med dromedarer og geder for at dyrene kan overleve i det barske klima.

”Da vi var børn, fik vi nok regn. Vi havde en god byghøst også under den korte belg-regntid. Men så begyndte belg-regnen at svigte, og den lange regntid blev også dårligere. Klimaet har forandr

Læs om Malene Haakansson bog om virkning af Klimaforandringerne i Etiopien

Når regnen falder forkert

et sig, men vi ved ikke hvorfor,” fortæller Kassa, der bor i det etiopiske højland.

Jeg har fulgt Kassas familie i et år og set, hvor skrøbelig deres situation er.

Familien knokler i marken og kan alligevel ikke skaffe nok mad, fordi deres jordlod på en hektar er alt for lidt til at brødføde familien.

Familiens dybe fattigdom gør, at de ikke bare kan tilpasse sig det forandrede klima.

Der er ingen penge til vandingssystemer eller til at skifte til bedre varianter af såsæd, der kan modstå tørke og modne på kortere tid.

Befolkningen i Etiopien lever i forvejen på kanten af livet, og derfor kan klimaforandringerne lige præcist være det, der skubber dem ud over kanten. Over 85 procent af Etiopiens befolknin

g lever af primitive landbrug, hvor det selv i et godt høstår er svært at få maden til at slå til.

Over syv millioner mennesker er hvert eneste år afhængig af at få hjælp udefra til mad for at kunne overleve.

Dertil kommer de mennesker, som bliver ramt af tørke, oversvømmelser eller andre katastrofer og har brug for akut nødhjælp.

Behovet for hjælp vil kun stige, hvis ikke verden når frem til en aftale, som vil hjælpe udviklingslandene med at tilpasse sig det forandrede klima og sætte en stopper for de massive udledninger af CO2, som er skyld i den globale opvarmning.

I Danmark kan klimaforandringer synes abstrakte, men i Etiopien handler det om liv og død.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne