”For ti år siden var der bedre græsgange til vores dyr. Der var godt med regn, og vi havde også nok græs til at lave foder. I dag er situationen meget alvorlig. Der er hverken nok vand eller græs,” siger Jaru Saba, som er lokal leder i landsbyen Chame Kura i det sydlige Etiopien.
Jaru Saba tilhører hyrdefolket Guji Oromos, som er hårdt presset af klimaændringerne, fordi deres traditionelle levestil er totalt afhængig af klimaet.
Ustabil regn, for meget regn og for lidt regn har skabt tørke og sult for hyrdefolket samt konflikter med naboklanerne om de knappe ressourcer.
Går sultne i seng
Mange familier i den lille landsby har prøvet at miste alle deres dyr på grund af tørke og sygdom.
Hagaya Guduro mistede 10 køer og syv geder sidste gang, der var tørke. Dyrene blev syge, og der var for langt til en dyrlæge, fortæller hun med en spinkel stemme.
© Malene Haakansson
|
| Hagaya Guduros familie mistede alle deres dyr under den sidste tørke |
Et hurtigt blik rundt i hendes tomme hytte vidner om, at familien har mistet alt. ”Vores liv var godt, da vi havde dyr. Vi kunne avle og sælge dem, så vi havde råd til at købe forskelligt mad,” erindrer Hagaya Guduro.
Fra at have mad på bordet hver dag, må Hagaya og hendes familie vænne sig til at gå sultne i seng.
Få kilometer fra landsbyen bor en rivaliserende klan, som også er hyrdefolk og mangler vand og grønne græsgange til deres dyr.
Tilbagevendende tørke har optrappet konflikten mellem de to klaner med død og fordrevne familier som konsekvens.
”Konflikten er etnisk. Og når der er mangel på græsgange og vand, vandrer den gruppe mennesker, som er berørt af tørken, til et bedre sted. Men de folk, som bor i det gode område, vil måske ikke have, at en ny gruppe mennesker slår sig ned. Og så opstår der kampe,” fortæller Jaru Saba.
Hjælp til at klare sig selv
Folkekirkens Nødhjælp arbejder specifikt med at opbygge hyrdefolkenes evne til at kunne modstå tørkeperioder og husdyrsygdomme i det tørkeramte Dugda Dawa district i Oromiya regionen.
Med penge fra EU’s katastrofekontor, ECHO, bliver lokale dyrlæger uddannet, vandingssteder til dyrene bliver etableret og forbedret, hyrdefolk får adgang til medicin og de familier, som har mistet alt, får geder, som kan sætte skub i økonomien.
”Vi hjælper dem med at genoprette deres kvægbestand og bygger familiernes modstandskraft op, så de kan overleve i tørkeperioder,” siger Eyasu Mekonnen, som er Folkekirkens Nødhjælps regionale repræsentant i Etiopien.
Derudover samarbejder de lokale hyrdefolk med myndighederne om at forbedre en hurtig indsats over for en kommende tørke ved at samarbejde om advarselssignaler.
”Vores viden blev ikke værdsat. Men efter at vi har haft fælles møder og fået undervisning sammen med de lokale myndigheder, fandt vi ud af, at vi har fælles erfaringer. Nu kan vi diskutere og udveksle vores viden, så vi fremover kan reagere sammen, når vi kan se, at en alvorlig tørke er på vej,” siger Boko Ganale, som er leder i landsbyen.
Besøg landsbyen Chame Kura på: www.noedhjaelp.dk/etiopien