|
| Rygsæklægerne er udelukkende lokale folk fra Burma, oftest fra etniske grupper som Shan, Karenni, Karen og Mon. Uddannelsen er et halvt år på skolebænken og et års praktik. Det er ikke lønnen, der driver værket, for arbejdet gennemføres frivilligt Foto: The Back Pack Health Worker Team (BPHWT) |
Operationsbordet er nogle bananpalmeblade på jorden.
Instrumenterne er en Leathermann-kniv, operationslampen er et stearinlys, ambulancen er en lang, solid bambusstang med en hængekøje, og bedøvelsen er en klud at bide i, mens foden amputeres efter landmineulykken.
I junglen i det østlige Burma er der lysår til vestlige hospitalers neonlamper og blippende apparater – og alligevel udføres operationen med største professionalisme af en af de rygsæklæger fra organisationen The Back Pack Health Worker Team (BPHWT), som Folkekirkens Nødhjælp støtter.
”Vi når 150.000 mennesker i nogle af de mest borgerkrigshærgede områder i det østlige Burma,” fortæller Mahn Mahn, der er programleder for 287 rygsæklæger.
Til fods gennem junglen
Det østlige Burma er en myriade af etniske grupper og diverse guerillagrupper, der trynes af Burma-juntaens hær, som samtidig blokerer for hjælpeorganisationerne.
| Det gør vi |
|---|
|
BPHWT har 287 rygsæklæger, som rejser ind over grænsen fra Thailand til Burma for at hjælpe burmesere i nogle af de mest borgerkrigshærgede områder i det østlige Burma. Folkekirkens Nødhjælp betaler samtlige udgifter for 45 af rygsæklægerne. |
Adgangen til befolkningen sker i stedet illegalt fra nabolande, først og fremmest Thailand, hvor rygsæklægerne startede for knap 10 år siden i frustration over nødlidende, der ikke kunne få hjælp.
Den omfattende organisation BPHWT ejer kun en bil og to knallerter, og de kan endda kun bruges i Thailand – al øvrig transport for rygsæklægerne i det østlige Burma foregår til fods.
Nogle gange op ad stejle klipper, andre gange balancerende på en lang træstamme over en brusende flod. Og normalt i selskab med en eskorte, der med skrattende VHF-radioer registrerer, om Burma-militæret er i nærheden.
”Det er ikke et ufarligt arbejde,” konstaterer Mahn Mahn.
Forbedret sundhed
”Rygsæklægerne har mistet en medarbejder om året – nogle er blevet skudt uden varsel af Burma-styret, andre har trådt på landminer, og en er styrtet ned fra en træstammebro over en flod.”
Rygsæklægernes risikable indsats har givet positive resultater i en befolkning, der har været præget af borgerkrig og militærdiktatur i mere end fire årtier.
For eksempel har deres massive indsats omkring fødsler nedsat børnedødeligheden med over 30 procent i løbet af få år – så nu dør der ”kun” babyer fem gange så ofte som i Thailand. Og antallet af dødsfald pga. malaria og dysenteri er også skåret kraftigt ned.
Mange af patienterne, som rygsæklægerne besøger, er tvunget væk fra deres oprindelige landsbyer.
Flere end 2.500 landsbyer er blevet ødelagt af Burma-styret de seneste 10 år i den østlige del af landet.
De tidligere landsbyboere lever enten i en form for koncentrationslejre, eller de gemmer sig dybt inde i junglen som interne flygtninge.
”Men trods de vanskelige forhold har vi forbedret sundheden en hel del, og vi ønsker at udvide med flere rygsæklæger for at nå så mange som muligt,” siger Mahn Mahn.