© Malene Haakansson
|
| Folkekirkens Nødhjælp støtter både hjemvendte flygtninge og fastboende med at få et tåleligt liv. I landsbyen Payuel i staten Jonglei bliver der blandt andet uddelt såsæd og markredskaber, så familierne kan producere deres egen mad og blive uafhængige af nødhjælp. |
Voldsomme kampe mellem regeringshæren og militser på den ene side og oprørsgrupper på den anden har hærget landet i 21 år.
Grusomme militsangreb på landsbyer og utallige bombeangreb har smadret den smule infrastruktur, som eksisterede.
Op mod fire millioner mennesker er flygtet over landegrænserne.
Efter flere års internationalt pres er en fredsaftale endelig kommet på plads.
Tusindvis af flygtninge vender hjem, og behovet for skoler, veje og sundhedsklinikker er enormt, men det eneste, som krigen har efterladt, er landminer og ødelagte bygninger.
Det flyder stadig med våben, og fredsaftalen er langtfra skråsikker.
Håber på et bedre liv
| Støtte fra EU |
|---|
|
Med penge fra EU arbejder Folkekirkens Nødhjælp i staten Jonglei i Sydsudan med at støtte hjemvendte og fastboende familier med at kunne forsørge sig selv. Der er netop blevet uddelt såsæd og markredskaber til 2.200 husstande. Derudover er der blevet uddelt plastikpresenninger og husholdningsting som for eksempel gryder. |
Sådan er situationen i Sydsudan, hvor omkring 250.000 flygtninge er vendt hjem, siden fredsaftalen mellem Nordsudan og Sydsudan blev skrevet under i 2005.
I Kakuma-lejren i Kenya venter hundredvis af mennesker i afsendelsescenteret.
Sammenrullede bliktage, kufferter, madrasser og sække med mad ligger stablet oveni hinanden.
Tong Dut James sidder med sin familie i skyggen. Den tidligere soldat kom såret til lejren for ti år siden. Han har fået skolegang og er nu uddannet lærer.
”Jeg håber, at min familie kan få et bedre liv i Sydsudan, og at jeg kan få en god position ligesom her, hvor jeg er skoleleder,” siger han.
Familien på fem tager tilbage til Tongs hjemby Aweil.
”Jeg ved ikke, hvordan det er at leve der, men jeg ved, hvordan vi kommer derhen. Det er mit hjemland, og jeg vil være med til at udvikle det,” siger han.
Mangel på mad, vand og husly
© Malene Haakansson
|
| Veninderne Daruka og Arok vil gerne fortsætte med at gå i skole, når de kommer hjem til Sydsudan, men mulighederne er få for de ældste elever, imens det går fremad med at etablere skoler for de yngste elever. I 2005 begyndte 350.000 børn i skole i Sydsudan. I skoleåret 2006/07 begyndte 1,3 millioner børn i skole. |
Veninderne Daruka og Arok glæder sig også til at komme hjem, selvom de ikke kan huske meget fra Sudan.
De skal hjem til staten Jonglei, hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder med et fødevareprojekt med støtte fra EU.
Staten var oprørernes højborg og blev hårdt ramt under krigen.
Den er blandt de mindst udviklede og er kun tilgængelig i fem måneder om året på grund af oversvømmelser.
I landsbyen Payuel i Duk Amt er der mangel på både vand og mad, og der er problemer med kvægtyveri i området.
Der er heller ikke husly til de mange hjemvendte.
”De der kommer tilbage bor hos deres slægtninge, men de har ikke ekstra plads. Ofte sover seks-syv mennesker i et rum,” fortæller den lokale administrator Mayen Manyok Arok.
Der er ingen aktivitet i landsbyen udover børnene, som leger i pjaltet og beskidt tøj.
”Vores liv er ikke godt. Vi kan ikke selv skaffe mad. Vi venter bare på at få mad fra nødhjælpsorganisationerne,” fortæller Achol Manyok, som kom tilbage til landsbyen sidste år.
Achol håber, at hun kan få fat i noget såsæd, så hun kan dyrke jorden. I dag må hendes familie nøjes med et måltid mad om dagen.
